23948sdkhjf

Ørsted vil lave grøn brint med norsk gødningsproducent

Sammen med norske Yara vil Ørsted fremstille bæredygtig brint i Holland

I et nyt samarbejde har Ørsted og den norske gødningsproducent Yara fundet sammen om at udvikle et anlæg i Holland, der kan lave brint på bæredygtig vis. 

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Ørsted skal lavere strøm til processen fra havmølleparken Borsele 1&2, der står til at blive den næststørste af sin art i verden, når den bliver indviet.

Yara vil omdanne den grønne brint til grøn ammoniak, der i første omgang skal bruges til CO2-neutral gødning, som kan være med til at reducere CO2-aftrykket fra fødevareindustrien. På sigt er det dog inde i overvejelserne at forsyne shipping med CO2-neutralt brændstof, fremgår det af meddelelsen. 

Anlægget skal ligge ved Yaras eksisterende Sluiskil-faciliteter i den hollandske region Zeeland, som ligger relativt tæt på Borsele 1&2-parken. Den forventede produktionskapacitet er 75.000 ton ammoniak om året. 

Ørsted og Yara går nu i gang med at søge offentlige midler, der kan bidrage til finansieringen af projektet. 

Læs også: Metanol og ammoniak ligger lunest i svinget til at blive fremtidens klimabrændstof

Artiklen er en del af temaet E-Fuels og PtX .

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085