Storstilet projekt skal hjælpe skibsfarten ved Grønland
Sejlads i grønlandske farvande sker på baggrund af mere præcise vejrprognoser, når den første satellit i Arctic Weather Satellite-programmet (AWS) efter planen opsendes den 20. juni med en Space X-raket fra rumbasen Vandenberg i Californien.
- Vi forventer en bedre beskrivelse af de betingelser, som er vigtige for skibstrafikken såsom vind, temperatur og overisningsvarsling, siger Jacob L. Høyer, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Han er oceanograf af uddannelse og enhedsleder for Satellitter og Arktis enheden i National Center for Klimaforskning (NCKF) på DMI.
I mangel på tæt dækning af jordstationer kan satellitter levere nogle af de eftertragtede data, der bruges i vejrmodeller til at gøre vejrprognoser mere træfsikre.
- Arktis er et af de områder, det er sværest at få observationer fra. Det er stort og svært tilgængeligt på grund af kulden, det er svært og farligt at sætte instrumenter på havisen, og isskruninger kan ødelægge instrumenterne, siger Jacob L. Høyer.
Dertil kommer, at satellitten leverer målinger fra hele området og ikke kun fra de få, spredte kyststationer. DMI driver fem stationer i Grønland, der ligger i Aasiaat, Narsarsuaq, Danmarkshavn, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.
Temperatur og vanddamp
Det er første gang, meteorologerne får den form for dækning for hele Arktis, som den aktuelle arktiske vejrsatellits instrumenter er designet til at observere. Det er temperatur, luftfugtighed og skydannelse.
Det atmosfæriske tryk måles ikke direkte, men udledes af modellerne. AMW-satellittens data kan ikke bruges til at lavinevarsel eller fjeldskred. Til gengæld kan målingerne sige noget om skydække og iskrystaller i atmosfæren, som kan indgå i vejrudsigter til flytrafikken.
Data for havisens tykkelse skal måles med andre satellitter, som er under udvikling.
Prototype
Den første satellit er en prototype, som den europæiske rumfartsorganisation ESA står for at bygge.
Det rumteknologiske selskab OHB (forkortelsen skyldes det oprindelige navn ”Otto Hydraulik Bremen GmbH”) lodder og samler satellitten i Stockholm.
Hvis alt går vel, skal der opsendes yderligere seks satellitter, som finansieres af EUMETSAT, der er europæiske vejrtjenesters samarbejde. Den endelige beslutning tages dog først, når prototypen har vist sin duelighed.
Det giver en konstellation af satellitter, der kan dække et hvilket som helst punkt i Arktis. Dermed får Grønland omtrentlig samme dækning, som Danmark får fra de geostationære vejrsatellitter over ækvator. Dækningen bliver en til tre gange i timen, når alle satellitter er oppe.
Polær bane
AMW-satellitterne placeres i en polær bane blot 600 km over jorden, hvor de bruger ca. 100 minutter på et omløb fra pol til pol. Satellitten dækker et 2000 km bredt bånd. Placeringen er solsynkron.
- Banen flytter sig ikke i forhold til solen. Det er jorden, som flytter sig nedenunder. Det giver en god dækning af Arktis, forklarer Jacob L. Høyer om det solsynkrone princip.
Forbedringen måles til 9 procent, når Jacob L. Høyer refererer til en naturvidenskabelig standard for verificering af modeller, nemlig højden af 500 hektopascal (hPa) trykflade.
Forbedringen måles til 6 pct. for danske vejrprognoser, mens den er tæt på nul ved ækvator.
Minisatellit
AWS er en minisatellit. Den vejer 125 kg og koster 42 millioner euro (313 mio. kr.) Projektet støttes af et dusin lande, som foruden Danmark er Frankrig, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland, Schweiz, Østrig, Canada, Finland, Norge og Sverige.
DMI's bidrag er udvikling af specifikationerne samt test og brug af data.
- Når satellitten kommer op, så er vi klar til at tage data ind i vores modeller, slutter Jacob L. Høyer.
Den svenske forskningsminister Mats Persson roser det europæiske samarbejde om AWS, der kan erstatte nogle af de russiske data fra næsten det halve af Arktis, som vestlige meteorologer er afskåret på grund af Ruslands krig i Ukraine.
IoT
Mange uheld og farlige situationer i Arktis kan forebygges ved at have adgang til opdaterede vejrudsigter og kort over, hvor isbjerge befinder sig, hedder det i forskningsministeriets rumfartsstrategi fra juni 2021.
DMI er sammen med Sternula, GateHouse, Space Inventor, SatLab, Ålborg Universitet og Innovationsfonden involveret i det danske forskningsprojekt MARIOT (Maritime IoT), der skal demonstrere, at små satellitter i lav højde kan levere en billig og effektiv dataforbindelse til maritime sikkerheds- og navigationstjenester.
IoT er forkortelse for "Internet of Things". Visionen er, at systemet leverer industrielle tjenester f.eks. løbende overvågning af skibsmotorer og kritisk udstyr om bord.
