23948sdkhjf

Ny vicedirektør i Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen får et nyt direktionsmedlem, som kender organisationen og styrelsens arbejde rigtig godt. Niels Peter Fredslund, som tidligere har været økonomichef i Søfartsstyrelsen, er netop til tiltrådt.

Efter knap fire år i stillingen som kontorchef i Koncernstyring og -Økonomi i Erhvervsministeriets departement vender Niels Peter Fredslund nu retur til Søfartsstyrelsen i Korsør.

Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen:

- Jeg er glad for at kunne byde Niels Peter Fredslund velkommen tilbage i styrelsen. Jeg kender Niels Peter rigtig godt, og jeg ser meget frem til at arbejde sammen med ham igen.

Før Niels Peter Fredslund var økonomichef hos Søfartsstyrelsen har han arbejdet i bl.a. Statsministeriet og Finansministeriet. Niels Peter Fredslund er uddannet cand.scient.pol og har desuden en bachelor i matematik og økonomi.

Søfartsstyrelsens direktion består af direktør Andreas Nordseth og vicedirektørerne Charlotte Ahrendt Steen og Niels Peter Fredslund.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093