23948sdkhjf

Kronik: Grøn teknologi kræver vågne politikere

| Af Jenny N. Braat | Tip redaktionen om en historie

Maritimt Synspunkt: Den maritime branche har brug for politisk opbakning til navnlig demonstrationsprojekter

Ugens maritime synspunkt er forfattet af Jenny N. Braat, direktør for brancheforeningen Danske Maritime.

Kort inden de fleste danskere gik på sommerferie, fik vi en ny regering. Med sommeren på snarligt hæld er det nu tid til igen at trække i arbejdstøjet, og for såvel industrien som den nye regering er der vigtige opgaver, som ikke har godt af at vente.

I valgkampen stod klima og miljø øverst på dagsordenen, og der er derfor grund til at forvente, at disse emner vil blive toneangivende i den kommende tid. Den grønne dagsorden er vigtig for de fleste partier, og Danmark har en førerposition inden grønne teknologier og løsninger, som både forpligter og udfordrer.

Det gælder ikke mindst på det maritime område. Og det er da heller ikke uden årsag, at skiftende regeringer igennem mange år har haft et særligt fokus på Det Blå Danmark, som er en af Danmarks absolutte styrkepositioner. I dette årti er der udformet to vækstplaner for den maritime sektor, og der, hvor klima, miljø og maritim teknologi mødes, er der således nu et oplagt punkt for en ny dansk regering at sætte ind. For her kan vi fra dansk side gøre en forskel på klima- og miljøområdet ikke blot herhjemme, men i hele verden.

Dansk teknologi
Søtransport er med den laveste indvirkning på miljø og klima pr. transporteret enhed blandt de mest effektive transportformer. Men eftersom næsten 90 pct. af al transport sker til søs, sætter skibsfart et tydeligt aftryk på klima og miljø - faktisk svarer den samlede udledning af drivhusgasser fra den globale skibsfart til udledningen fra hele Tyskland. Det betyder, at hvis man reducerer udledningen fra ét skib, svarer det til at reducere udledningen fra et hav af biler.

Så godt som alle skibe i verdensflåden har dansk teknologi om bord. Hovedmotorerne på størsteparten af verdens skibe er designet i Danmark, og der findes dansk teknologi til måling og rensning af udledninger på næsten ethvert skib i verden. Rigtig mange af de systemer, skibene bruger, findes i både effektive og mindre effektive udgaver, og faktisk er det oftest de danske udgaver, der yder bedst.

Danmark har en betydende plads i IMO, hvor kravene til skibe stilles. Den eneste bindende internationale klimaregulering for sektoren er stadig det såkaldte EEDI-indeks for nye skibe, som IMO vedtog tilbage i 2014, og som Danmark havde en afgørende indflydelse på. Men skibe har en levetid på ofte omtrent 30 år eller mere, og klimadagsordenen kræver en hurtig indsats, som således må rettes mod ikke blot nye, men også eksisterende skibe.

Bæredygtige energikilder
IMO’s strategi for reduktion af drivhusgasser fra skibe sigter mod en forbedring af energieffektiviteten - og dermed reduktion af drivhusgasser - på 40 pct. i 2030. De fleste berørte skibe er allerede i drift i dag, og de skal opgraderes, hvis målet skal nås. Og det kan faktisk lade sig gøre med implementering af allerede eksisterende maritim teknologi. Det kan være optimeringer af fremdriftssystemer, brug af landstrøm fra bæredygtige energikilder, når skibe er i havn, supplering med vindenergi og ruteoptimering - eller energibesparende udstyr til fx pumper, opvarmning og andet udstyr.

Nye skibe er i dag langt mere energieffektive end ældre, så det samlede reduktionsmål på 40 pct. er bestemt opnåeligt, hvis der samtidig sættes skub i grønne investeringer til eksisterende skibe. Men det er ikke gratis, og hvis det er muligt at fortsætte med ældre og billigere skibe og dermed udskyde eller undgå nye investeringer, bliver det svært at indføre tidssvarende teknologier på eksisterende skibe. Selvom besparelserne i langt de fleste tilfælde over tid vil kunne betales af det lavere energiforbrug, har den mekanisme historisk vist sig utilstrækkelig til at sikre, at investeringerne også sker i det ønskede tempo. Det skyldes i høj grad strukturerne i rederibranchen, som kan være svære at ændre på kort sigt.

Nye teknologier
En måde at fremme de nødvendige investeringer er demonstrationsprojekter. Og her har vi brug for, at politikere kommer på banen, for det kan og bør ikke drives af virksomhederne alene.

Energiforbruget på skibe er stort, men det svinger også meget. Et projekt, der sigter mod at spare nogle få procent, kan nemt løbe ind i det problem, at andre skiftende forhold giver så store udsving, at det ikke er sikkert, hvor stor en del af besparelsen der stammer fra projektet. Et vellykket forsøg på at reducere brændstofforbruget med 5 pct. kan blive vurderet som fejlslagent, hvis skibet af andre grunde bruger et par procent mere end før. Her er det bedste det godes fjende, for sigter man mod at påvise en besparelse med få procentpoints nøjagtighed, er risikoen stor. Sigter man derimod mod en besparelse på 25 pct., gør det ikke så meget, hvis usikkerheden ligger på ca. 5 pct. Når det vi skal ramme en reduktion på 40 pct. i 2030, er der brug for at demonstrere, at der faktisk eksisterer teknologier, der kan nå det.

Der er forbedringer, der med sikkerhed kan reducere udledninger, men som alligevel ikke indføres, fordi det ikke med sikkerhed kan bestemmes, om tilbagebetalingstiden er to eller fem år. Der findes projekter, der ikke gennemføres, fordi tilbagebetalingstiden er længere end den charteraftale, skibet sejler under, og under hvilken det er chartreren, der betaler for brændstoffet.

Høje krav
Der må derfor afsættes midler til ambitiøse demonstrationsprojekter, som kan fremme anvendelsen af eksisterende teknologi, og der må sættes ind over for de kontraktbestemmelser, som hindrer innovation. I IMO må Danmark arbejde for, at der stilles høje krav, og at first movers inden for implementering af grønne løsninger tilgodeses og sikres, så det ikke er en fordel blot at vente til sidste øjeblik.

Den samlede absolutte mænge af drivhusgasser fra skibe være halveret inden midten af dette århundrede - selv med den forventede stigning i søtransport. Det kræver forskning og udvikling, og tidshorisonten indebærer, at de skibe, der skal sejle til den tid, skal bygges og designes snart. Danske designere kan løfte den opgave, men det er vigtigt, at vi ikke mister vores evner på dette vigtige område. Derfor må vi ikke nedprioritere forskning på vores universiteter og produktudvikling af praktiske løsninger. Anvendelse af alternative brændstoffer kan blive nødvendig, og her er vi i Danmark langt fremme inden for fx batteridrevne skibe.

Ved at satse på at indføre forbedret dansk teknologi på endnu flere skibe globalt, kan vi både skabe vækst i Danmark og reducere den globale klimapåvirkning fra skibsfart betydeligt. Et ambitiøst mål for et fossilfrit Danmark passer fint med et mål om fossilfri maritim teknologi. Og det ser vi frem til at drøfte indgående og løbende med de nyvalgte danske politikere.
Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu
Plus

Stærkt forynget færge sat til salg

Ny broforbindelse over Kertjstrædet sender 35 år forynget tidligere dansk færge ud på markedet

'Pacific Osprey' opdateret til ny hollandsk kontrakt

Plus

Norsk rederi overtager dansk slæber

Tidligere Svitzer-skib var forbi Struer-rederi inden det nu er på vej til Norge

Plus

Royal Arctic tager levering af nyt flagskib

’Tukuma Arctica’ har premiereanløb af Aalborg og Aarhus i marts, inden første tur nordover mod Nuuk den 10. april

Stena-rederi rykker til Danmark fra Sverige

Den danske tonnageskat lokker nu tankrederiet Concordia Maritime til Danmark, skriver Sjöfartstidningen

Nyhedsbrev

8.523 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Der var færre piratangreb i 2019 – bare ikke i Guinea-bugten

Imens antallet af piratangreb globalt set faldt i 2019, blev dobbelt så mange søfolk kidnappet i Guinea-bugten som året før, viser tal fra IMB

Online Avis Arkiv

Svitzer udpeger ny direktør for Americas

Regeringen udskyder beslutning om ny oliejagt i Nordsøen

Plus

Dyre boreskibe tynger Stena

Dramatisk år for Stena-konglomeratet, hvor gigantiske nedskrivninger på milliarddyrt materiel tynger regnskabet. Men skibsreder Dan Sten Olsson nægter fortsat at sælge ud af de dyre boreskibe

Northern Offshore indtager Japan med ny alliance

En alliance med japanske NYK Line skal bane vejen for, at offshore vind-rederiet Northern Offshore Services kan indtage det voksende marked i øst

Maersk Tankers øremærker barsel til mænd globalt

Dee4 hyrer tidligere teknisk chef fra Norden

Klaus G. Andersen formand for ny brancheforening

Handelsaftale kan ramme dansk eksport til Kina

Plus

Torms CFO: Medarbejderne kan være stolte af ny bankaftale

En ny omlægning af gæld for 3,3 mia. kroner giver Torm ro til at fokusere på driften, siger finansdirektør til Søfart

Handelskrig nedtrappes med ny aftale mellem USA og Kina

Plus

Nordjyder henter stort overskud på at smøre skibsmotorer

Nordjysk virksomhed tjener stadig godt på at smøre skibsmotorer HJ Lubricators har tilsyneladende greb om et marked, som giver udfordringer på grund af handelskrig og shipping-krise

Semco og Bladt vinder US-kontrakt sammen

Milliard-investeringer skal trække internationale kunder til Aalborg Havn

Plus

PROFIL: De røde skibes forretningsudvikler

Flemming Hjorth blev i fjor hentet til Esvagt, hvor han har fået til opgave at finde nye måder at udnytte offshorerederiets skibe og derved udvide porteføljen af services til kunderne

Dansk offshore vind-rederi vender forretningen helt på hovedet

Navnet er nyt, rederiet forlader Svendborg, flådeoperationen bliver udliciteret og et kendt ansigt kommer i toppen af bestyrelsen

Svendborg Bugser skifter navnet ud

Bimco udpeger topchef med erfaring fra Royal Navy

Orskov Yard tjener dobbelt så mange penge

Ny flydedok og landstrømanlæg er blandt investeringerne efter et regnskabsår, hvor mere end dobbelt så mange kroner fandt vej til bundlinjen

Plus

Gorissen Federspiel udnævner to managing counsels

Bjarke Ingels-fans overhalet af børn

DFDS udpeger ny teknologi-direktør

Shipserv finder ny CEO i egne rækker

Plus

Få nu gang i batteridriften!

Aarhus Havn klar med ny direktør

Skibsteknisk hæderslegat gik til DTU-kandidat

Fritz Ganzhorn starter ny virksomhed

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Ajos flytter øst-afdeling og udvider faciliteter

Germanium glas fra Mirit Glas

Konkurrence - Vind en LEGO TECHNIC® mobilkran!

PLM-software partnerskab

Hvordan griber du leverandørstyring an?

Leasing af genbrugt IT - forbedrer jeres likviditet

Vejledning til håndtering af din flåde

Brugt grej købes kontant

Ny salgschef hos Klingspor

Har du fået REOLER på hjernen?

Sikker håndtering af papirsække med moderne vakuumteknologi

Specialfremstillede gummiprofiler i europæisk topkvalitet

Hvordan bygger du en bro fra OHSAS 18001 til ISO 45001?

NOS A/S har stålwirer i mange størrelser og konstruktioner

Til Kloakmessen med splinternyt koncept

Ambitiøs Area Sales Manager til Region Sjælland

Tid til nyt faldsikringsudstyr?

Gør det kommende år lidt lettere… Gør som 6.700 andre...

Spidex kobling

Åbent hus HF-søfart Ærø

AutoCAD Grundlæggende

Job: Area Sales Manager til Nord- og Vestjylland

Er I parate til at konvertere til ISO 45001:2018.

Ny kran video > Funktioner som løfter din virksomhed

Helt elektrisk med strithår eller store mængder hårgelé?

Send til en kollega

0.174