23948sdkhjf

Medie: Dan-Bunkering solgte til russisk stråmandsselskab

Da Dan-Bunkerings russiske kunde Sovfracht kom på USA's sanktionsliste, blev handlerne flyttet over i et nyt firma, som Dan-Bunkering også handlede med. 

Det skriver DR på baggrund af amerikanske retsdokumenter, som mediet har sammenholdt med fortrolige oplysninger hos danske myndigheder og "en række centrale kilder".

Det var tilbage i september 2016, at Sovfracht blev sat på USA's sanktionsliste, hvorefter selskabet ikke længere kunne bruge amerikanske dollar som valuta. Derefter blev handlerne flyttet over i et andet selskab ved navn Maritime. 

DR skriver, at Maritime i de amerikanske retsdokumenter bliver betegnet som et stråmandsselskab, der blev brugt, for at den russiske flåde kunne fortsætte betalingen af jet-fuel i dollar. 

Flere af medarbejderne i Sovfracht bliver en del af Maritime. De bruger dog de samme email-adresser, som de brugte i Sovfracht, og Maritime overtager de kontrakter, som var indgået mellem Sovfracht og Dan-Bunkering. 

Med henvisning til de amerikanske retsdokumenter skriver DR, at Maritime betalte Dan-Bunkerings faktura for jet-fuel, og at det pågældende brændstof efterfølgende endte i Syrien. 

Hos Dansk Institut for Internationale Studier ser seniorforsker Flemming Spidsboel Hansen forløbet som en indikator på, at Dan-Bunkering ikke har handlet i god tro.

- Man skal jo kunne påberåbe sig, at man var uvidende om, at det nye firma faktisk var det samme som det gamle firma. Og det kan være vanskeligt, når det er de samme personer, man taler med, og det er de samme e-mailadresser, man bruger, de samme kontraktnumre, og så videre. Så er det måske svært at bortforklare, siger han til DR.

Dan-Bunkering understreger i en pressemeddelelse, at selskabet "ikke har leveret jet-brændstof eller andre produkter til Syrien og dermed brudt EU's sanktioner".

Læs mere: Dan-Bunkering: Vi har ikke overtrådt EU-sanktioner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141