SLAGET VED FEMERN_WILLEM VAN DER VELDE DEN AELDRE Slaget ved Femern i 1644 blev et kæmpe nederlag for Danmark, og kong Christian IV ville helst glemme ydmygelsen. To vrag fundet i Sverige viser sig nu at være danske krigsskibe fra nederlaget. Illustration af slaget fra 1600-tallet: Willem van de Velde den ældre. Free

En formiddag i oktober 1644 begyndte kanonerne at brage løs over Femern Bælt, syd for Lolland. Den danske flåde på 17 fartøjer stod over for en overlegen fjende med 42 kampklare skibe.

Svenskerne og hollænderne havde rottet sig sammen mod Danmark, og udsigten til sejr var ringe. Men den danske øverstbefalende, admiral Pros Mund, var fast besluttet på ikke at trække sig tilbage.

Snart efter var Femern præget af blod, krudtrøg og flammer. Og da røgen havde lagt sig, var Pros Mund død, og hans lig smidt i vandet.

Danmark havde lidt et sviende nederlag. En ydmygelse, som landets enevældige konge, Christian IV, helst ville glemme.

- Historien er meget velbeskrevet i Sverige, men den eksisterer stort set ikke i danske historiebøger. Hele slaget er et kæmpe nederlag for Danmark, fortæller Morten Johansen til Videnskab.dk.

Han er museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde og har beskæftiget sig med kampene, der går under betegnelsen Slaget ved Femern,

Vragene af to danske krigsskibe og et enkelt hollandsk er i de senere år dukket op i forbindelse med udgravninger til Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

Og nu beretter et nyt svensk-dansk studie, at to vrag fundet på lavt vand i den svenske skærgård nær Stockholm er de to gamle danske krigsskibe "To løver" og "Neptunus".

Begge skibe blev taget som bytte af svenskerne under Slaget ved Femern.

- Selve vragene har været velkendte i mange år, men det er første gang, der er blevet lavet arkæologiske undersøgelser af dem, og vi har fået bekræftet, at der er tale om de to danske krigsskibe "Neptunus" og "To løver", siger marinarkæolog Niklas Eriksson, som er lektor ved Center for Maritime Studier på Stockholm Universitet.

Kun 2 ud af 17 danske skibe vendte hjem til København efter det sviende nederlag ved Femern.

Flere skibe sank eller gik på grund, mens i alt 10 skibe blev kapret og overtaget som bytte af den svensk-nederlandske fjende.

Blandt dem var skibene "Neptunus" og "To løver", som nu endte med at gøre tjeneste i den svenske flåde.

I dag ligger de to skibe på bunden af en lille bugt nær indsejlingen til Stockholm.

En forårsdag i 2021 begyndte jagten på at genfinde dem. De svenske forskere Niklas Eriksson og marinarkæolog Jim Hansson drog til Myttingeviken i den stockholmske skærgård med dykkerudstyr og sonar i håb om at finde skibene.

Det lykkedes, og forskerne tog træprøver, som blev sendt til analyse i København. Her kunne man anslå dateringen for det ene skib, "Neptunus", til, at træerne, skibet er bygget af, er blevet fældet omkring 1629–1636.

For det andet skib, "To løver", er træerne blevet fældet omkring 1608–1622.

Dermed passer analysen fint med, at "Neptunus" kan være blevet bygget i Holland i 1643. Sådan som den svenske admiral Carl Gustaf Wrangel skrev i sin rapport efter Slaget ved Femern.

De samlede undersøgelser af vragene gør, at forskerne bag studiet føler sig sikre nok til at kunne konkludere, at de rent faktisk har lokaliseret "Neptunus" og "To løver".