23948sdkhjf

Royal åbning i Danfishs jubilæumsår

H.K.H. Prins Joachim har sagt ja til officielt at åbne Danfish International onsdag den 11. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Danfish International bliver igen afholdt i Aalborg, og i år er det intet mindre end 25. gang, at den store internationale fiskerimesse foregår på dansk grund.

Igen i år åbner H.K.H. Prins Joachim messen den 11. oktober. Prinsen blev i 2007 protektor for fiskerimessen, et protektorat han overtog fra H.K.H. Prins Henrik. Siden da har han åbnet messen fire ud af seks gange.

- Vi er stolte af, H.K.H. Prins Joachim vurderer, at Danfish International har så stor betydning, at han for anden messe i træk vælger at afse tid i sin travle kalender til officielt at åbne messen. Fiskeri er også et brandvarmt emne internationalt lige nu med fordeling af fiskerikvoter og blandt andet Brexits betydning for fiskeriet, siger Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC).

Udbygning for andet år i træk
Danfish ventes at tiltrække omkring 15.000 besøgende fra hele verden, og derfor har efterspørgslen på stande til messen har været stor. 

I forbindelse med messen i 2015 valgte AKKC at udvide standarealet på 9.000 m2 med en udbygning på den midlertidige mobilhal, der blev opstillet i den tilstødende park, Kildeparken. En lignende udbygning vil blive gentaget i år. 

Danfish indeholder nyheder til fiskerisektoren inden for både net, trawl, elektronik, navigations- og kommunikationsudstyr, procesudstyr, redningsudstyr og meget mere. Og der bliver ikke handlet for små summer. På messens sidste dag i 2015 underskrev Karstensens Skibsværft fra Skagen for eksempel en kontrakt på 42 mio. kroner.

Kilde: AKKC

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet Danfish.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156