Tilbagegang for Asien-Europaraterne
Fragtraterne fra Kina til Europa faldt med fire procent i den forgangne uge, fra 923 til 886 dollars pr TEU. Det viser de nyeste tal fra det toneangivende Shanghai Containerized Freight Index
Samlet blev det også til et fald i det toneangivende indeks. Raterne faldt fra 821,35 til 801,95 dollars pr TEU, svarende til et fald på 2 procent.
Shanghai Containerized Freight Index sammensætter priserne på fragt fra Shanghai til 15 destinationer rundt om i verden. Indekset bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier.