23948sdkhjf

Samsø Rederi tester ny færge i næste uge

NYBYGNING: Samsø Rederi afholder sig stadig fra at sætte dato på overtagelse af ny færge. Motorproblemerne er udbedret, men andre punkter udestår fortsat.
Samsø Rederi forventer at gennemføre det, de betegner som en testsejlads af deres nye færge 'Samsø' med deltagelse af Søfartsstyrelsen og klassen (DNV GL) 12. til 15. januar.

Det sker, efter at der er blevet arbejdet på at udbedre de fejl og mangler, som foreløbigt har afholdt rederiet fra at tage leveringen af nybygningen, oplyser Samsø Rederi på deres hjemmeside.

Rederiet sætter dog endnu ikke dato på en forventet levering og indsættelse af 'Samsø', der oprindeligt skulle have været leveret fra Remontowa-værftet i Polen medio september sidste år.

Påskekapaciteten

I den forbindelse oplyser Samsø Rederi, at færgen 'Ane Læsø', der er på charter fra Læsø Færgen i venten på den nye færge, ikke ville kunne sikre en tilstrækkeligt kapacitet på Sælvig-Hou-ruten, når påskesæsonen starter. Derfor har rederiet allerede nu sikret adgang til en større færge med seks ugers varsel.

Årsagen til de problemer og nedbrud, som 'Samsø's dual fuel-motorer havde under prøveturen i slutningen af november sidste år, er ifølge Samsø Rederi nu fundet og udbedret af motorleverandøren Wärtsilä.

De udestående tekniske problemer er derfor nu alene manglende færdiggørelse af hængedæk og utilsigtede temperaturforskelle i færgens LNG-tank.

Læs også:


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07