23948sdkhjf

Ny direktør for M/S Museet fundet

PERSONALIA: Ny direktør for M/S Museet for Søfart i Helsingør bliver direktøren for kulturorganisationen Golden Days. Hun afløser 1. maj Camilla Mordhorst, der går til Nationalmuseet.
Det er en erfaren direktør og organisator, M/S Museet for Søfart på relativt kort tid har fundet til den snart ledige stilling som adm. direktør, når den nuværende i stillingen, Camilla Mordhorst, 1. maj drager til København for at blive vicedirektør ved Nationalmuseet.

Den nye på posten hedder Ulla Tofte, er cand. mag. i historie og fransk, og hun tilskrives også stor erfaring inden for såkaldt kulturledelse. Hun har således medvirket til udvikling af flere nyskabende kulturbegivenheder med fokus på netop viden og historie.

Videre er hun tilknyttet bestyrelserne på såvel Det Kongelige Teater som Aalborg Universitet.
 
Den rette til posten
 
Museets bestyrelsesformand, Erik Østergaard, siger i en pressemeddelelse om udnævnelsen af Ulla Tofte:
 
”Med Ulla Tofte får M/S Museet for Søfart en direktør, der kan fortsætte den udvikling, som blev igangsat i 2013. Ulla Tofte har den rette faglige baggrund og erfaring til at sikre M/S Museet for Søfarts fremtidige position som et af landets førende kulturhistoriske museer og en attraktion i international klasse."
 
Han tilføjer, at Museet for Søfart er kommet rigtig godt fra start og har fået stor opmærksomhed, men at museet fortsat skal udvikle sig og være aktuelt og nytænkende.

"Med valget af Ulla Tofte sikrer vi desuden en gnidningsfri overgang, idet hun har siddet i bestyrelsen siden 2008 og således fulgt byggeriet og de tanker og visioner, der ligger bag museet. Vi er derfor glade for, at Ulla Tofte har takket ja til at påtage sig opgaven med at videreudvikle museet," siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078