23948sdkhjf

KOMMENTAR: Landevejsprincippet skal tage højde for, at man sejler på de korteste ruter

FÆRGER: Ærø er en fattig kommune, der delvis lever af overførselsøkonomi. I 2014 modtog øen 166 millioner kroner fra det øvrige Danmark. Det skriver Færgegruppen i en kommentar til Søfart.
De ærøske politikere kan ikke få pengene til at slå til, og anmoder jævnligt om yderligere økonomisk hjælp.

Særligt er vor færgefart dyr. I 2012 blev det fra landspolitisk hold pålagt de ærøske politikere at skære på udgiften til færgedriften. Man fandt, at det var ekstravagant at have fire færgeruter til en ø med under syv tusinde beboere.

Dette sparekrav førte til, at ruten mellem Marstal og Rudkøbing blev nedlagt i januar 2013. Fra landspolitisk og journalistisk hold kom der megen anerkendelse for denne offervilje fra ærøsk side.

Hvad man ikke fortalte, var, at den ledige færge blev indsat på den mere end 50 procent længere rute mellem Ærøskøbing og Svendborg. Færgens brændstofforbrug blev for hver enkelttur forøget fra 245 til 364 liter, en stigning på 50 procent, og lønomkostningerne forøget med 20 procent.

Dertil kom, at der skulle bygges et nyt færgeleje.

Driftsomkostningerne er således blevet forøget med seks-syv millioner kroner hvert år i de snart tre år, færgen har sejlet på denne lange rute. Dette er inkl. gratis busdrift.

De fleste i Marstal havde forståelse for, at der måtte spares. Vi var dog mange, der stillede et spørgsmål ved, om det var den rigtige rute, der blev nedlagt. Hvordan kunne et forøget brændstofforbrug på 50 procent pr. tur give besparelse?

Når året er gået, er ekstraudgiften/fordyrelsen til denne ”spareøvelse” løbet op i mere end 30 millioner kroner. Det ærøske færgeselskab havde i 2014 et underskud på hele 22,4 millioner kroner, som der selvfølgelig kun er skatteyderne til at betale.

Samlingen af færgerne på den længste rute belaster også miljøet i det Sydfynske Øhav.
Der vil kunne spares 1.229 tons CO2 hvert år ved blot at flytte den ene færge tilbage på den korte rute mellem Marstal og Rudkøbing.

Det er dyrt at rejse med danske færger, og en stor økonomisk byrde for os øboer. Vi håber på – og ser frem til vedtagelse af Landevejsprincippet, således at vi, rejsemæssigt, bliver ligestillet med ”fastlandsdanskere”.

Når landevejsprincippet vedtages, forventer vi, at der bliver stillet krav til kommuner og færgeselskaber om, at driften skal foregå på et rimeligt økonomisk grundlag – altså den korteste rute.

Med venlig hilsen
Færgegruppen
Skonnertvej 27
5960 Marstal
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109