Til forsiden

Du er her: Skip Navigation LinksForsideOm osVores mission, vision og værdier



Vores mission, vision og værdier 

Vores mission, vision og værdier

Vores mission
At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse.

Vores vision
Søfartsstyrelsen sætter retning for fremtidens kvalitetssøfart.

Vores værdigrundlag
Søfartsstyrelsen forfølger sin mission og vision ud fra følgende værdigrundlag:

Vi er en del af det maritime Danmark
Vi er til for vores omgivelser og sætter en ære i at være en styrelse af central betydning for søfarten og den fremtidige vækst.

Vores resultater gør en forskel
Vi løser vores opgaver målrettet nationalt, som internationalt og skaber mærkbare forbedringer for virksomheder, søfarende og det øvrige samfund.

Vi viser handlekraft
Vi har mod til at tænke stort og nyt – og finde løsninger, der virker i dagligdagen. Initiativ, engagement, vedholdenhed og viden er en forudsætning herfor.

Vi har fokus på kvalitet.
Vi er en troværdig samarbejdspartner og myndighed, der leverer løsninger af høj faglig kvalitet. Vi udvikler løbende vores kompetencer for at sikre, at vi er fagligt førende.

Vi lytter til alle og tænker på tværs
Vi samarbejder på tværs og tænker i helheder. Vi deler vores viden – og respekterer andres synspunkter og arbejdsindsats.

Vi skaber sammen en god arbejdsplads
Vi brænder for det, vi laver. Vi løfter bedst i flok – og tager hensyn til den enkelte. Vi viser ansvar over for styrelsen, opgaverne og hinanden. Vores personalepolitiske værdier er en aktiv del af vores hverdag.

Kerneprocesser
I udformningen af sin strategi tager Søfartsstyrelsen udgangspunkt i følgende tre kerneprocesseer, der udspringer af styrelsens mission:

Sikkerhed, sundhed og miljø
Søfartserhvervenes økonomiske rammebetingelser
Maritime kompetencer

Læs mere om vores strategi i  'Danmark som Europas førende søfartsnation'  og i den seneste resultatkontrakt, som du kan finde i vores publikationsarkiv
13. januar 2012 af Christoffer Muusmann

Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven