23948sdkhjf
true

Vil du være med til at sætte dagsorden for fremtidens maritime kompetencer?

Søfartsstyrelsen søger medarbejder. Er du en stærk koordinator med forståelse for beslutningsprocesser? Har du maritim viden og gerne kendskab til STCW-konventionen eller erfaring med udvikling af uddannelser fra et andet område? Har du lyst til at arbejde med søfarendes kompetencer både på tværs af vores interessenter, danske myndigheder og internationalt? Hvis du kan sige ja til ovenstående, så er du måske vores nye kollega i Maritim Regulering og Jura.
Oprettet
Ansøgningsfrist
30. oktober 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Slagelse Kommune > Sjælland

Om jobbet  

I Maritim Regulering og Jura arbejder vi med erhvervets rammevilkår og fremmer sikkerhed, sundhed og miljø for både skibe, søfarende og fiskere samt de farvande, de sejler i. Vi deltager i forhandlingerne om internationale og EU regler, og vi udarbejder efterfølgende de danske regler. Vi forbereder sager til forelæggelse for styrelsens ledelse, Erhvervsministeriet og erhvervsministeren. Vi rådgiver styrelsens andre enheder i juridiske og tekniske spørgsmål.

Hos os bliver du koordinator for en bred vifte af opgaver inden for maritime kompetencer. Du skal kunne sætte retning på de kompetencer som efterspørges for danske søfarende både af hensyn til sikkerhed og miljø men også kompetencer som bidrager til det Blå Danmark som helhed. Dette sker i tæt samarbejde med blandt andet Uddannelses- og Forskningsmisteriet, rederier, andre interessenter og med andre landes søfartsadministrationer.

Vi forhandler internationalt og i EU og skriver både lovforslag og bekendtgørelser. Vi arbejder også med lettelse af erhvervets administrative byrder, og vi dækker en bred vifte af fagområder fra miljø og skibes emissioner, pirateri, arbejdsmiljø og uddannelse af søfarende til teknisk udstyr om bord i skibe. Vi har også opgaver relateret til Grønland og sejlads i danske og grønlandske farvande.

Du kommer til at anvende din faglige viden til at forberede møder og deltage i fora som den internationale søfartsorganisation IMO og i EU. Du vil også skulle indgå i samarbejder med interne og eksterne interessenter, og koordinere politisk vigtige sager ligesom du skal hjælpe og sparre med kolleger med anden faglig baggrund.

Om dig  

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse enten med maritim baggrund eller en kandidatuddannelse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med uddannelse fra en lignende stilling i styrelser eller det blå erhverv. Erfaring med internationalt arbejde, herunder EU-forhandlinger kan også være en fordel.  Vi lægger derudover vægt på, at du

  • tager initiativ i opgaveløsningen og kan følge op
  • har gode samarbejdsevner og kan skabe netværk internt og eksternt
  • kan styre og koordinere tværgående opgaver
  • kan sætte dig ind i vanskelige problemstillinger
  • har politisk tæft og blik for at finde strategisk gode løsninger
  • er en stærk formidler både mundtligt og skriftligt
  • kan arbejde selvstændigt med stramme deadlines og tidspres

Om os  

Søfartsstyrelsen arbejder for vækst i de maritime erhverv og sikkerheden til søs. Det gør vi i et tæt samarbejde med erhvervet med en fælles ambition om at gøre Danmark til Europas maritime centrum. Samtidig deltager vi aktivt i både europæisk og internationalt samarbejde, fordi søfarten er et internationalt erhverv. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi har en travl hverdag med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv. Du vil få gode kollegaer i et engageret arbejdsmiljø, som både fagligt og socialt vil bidrage til, at du får det bedste fundament for at løse dine opgaver.  

Maritim Regulering og Jura består af ca. 30 medarbejdere med juridisk, teknisk og akademisk baggrund. Der er to chefer tilknyttet til afdelingen, og du vil få en MUS-chef, men kan forvente at skulle udføre opgaver for begge chefer.

Om ansættelsen  

Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Du ansættes efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC. Afhængigt af dine kvalifikationer kan der blive tale om ansættelse som konsulent.  

Arbejdspladsen er placeret i Korsør.

Vil du vide mere?  

Du kan kontakte kontorchef Per Sønderstrup på telefon 7219 6169 eller kontorchef Kristina Ravn på telefon 7219 6237 for flere informationer. For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61. Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk

Sådan ansøger du

Har du lyst til at søge?

Så klik på ”Søg job” knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside http://jobisoefartsstyrelsen.dk/#job. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest 30. oktober 2019.



Søg job



Kontaktinformation
Søfarsstyrelsen
Fjorvænget 30
4220 Korsør

Send til en kollega

0.142