Søfartsstyrelsen

Sektionschef i Sikre Farvande

Er du en erfaren og kompetent leder, som kan sikre den stabile drift i en enhed under stadig udvikling? Og har du gode analytiske anlæg og en god formidlingsevne. Så er det dig, vi har brug for.
Oprettet
Ansøgningsfrist
23. februar 2018
Forventet start
1. marts 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Københavns Kommune > Hovedstaden

Om jobbet

Vi søger en sektionschef for “Operationer”, som står for driften af den flydende afmærkning i Danmark, herunder inspektionsfartøjerne Jens Sørensen og Poul Løwenørn. Derudover varetager sektionen myndighedsopgaver med tilsyn med lodserier, lodser og lodsfritagelsesbeviser.

Sektionen er en del af Søfartsstyrelsens alsidige afdeling “Sikre Farvande”, som ligeledes løser opgaver vedr. regulering af afmærkning; nautisk sagsbehandling; udsendelse af navigationsadvarsler og Efterretninger for Søfarende; udgivelse af nautiske publikationer; samt sekretariatsstøtte til Søsportens Sikkerhedsråd.

Om virket som sektionschef

Du får ansvaret for en stor enhed, der foruden nautiske sagsbehandlere på kontoret tæller tre skibsbesætninger på vores to skibe.

Du skaber med dine lederevner sikker drift samt god trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne. Du er ligeledes udviklingsorienteret, da den fortsatte optimering af driften og udvikling af afmærkningskoncepterne er væsentlige områder for Søfartsstyrelsen.Det er således også vigtigt at du med respekt for fagligheden og helheden kan udfordre det eksisterende, når forudsætninger ændrer sig eller der opstår nye muligheder.

Du er ansvarlig for driften af Søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer samt for tilsynet med lodser og lodserier.

Du vil også indgå i det team, der er i gang med at gennemføre et servicetjek på lodsloven, og fra tid til anden vil mere komplekse analyser og beslutningsoplæg, kræve din opmærksomhed i såvel processen, som når du i sidste ende står på mål for både indhold og form.

Om dig

Du er en erfaren leder med gennemslagskraft, gode analytiske anlæg og flair for præcise formuleringer. Du kan overskue komplekse problemstillinger, og kan strukturere dit eget og andres arbejde.

Du har en skibsførereksamen eller lignende, erfaring med skibsdrift og maritime standarder og gerne erfaring med ISO9001 og ISO14001.

Om Søfartsstyrelsen

I Søfartsstyrelsen arbejder vi for, at Danmark fortsat udvikler sig som en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. Hos os bliver du en del af Det Blå Danmark.

Vi tilbyder en krævende og udfordrende chefstilling med stor indflydelse på egen hverdag. Samt en fleksibel og uformel arbejdsplads med afvekslende dage og gode kolleger.

Om ansættelsen

Du ansættes som chef på individuel aftale eller efter gældende overenskomst.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Bemærk venligst at arbejdsstedet er Søfartsstyrelsen i Valby, men det må forventes at stillingen indenfor 1 år flyttes til Korsør som led i udflytning af offentlige arbejdspladser.

Har du spørgsmål om stillingen eller Søfartsstyrelsen generelt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jan Thorn tlf. 72 19 63 78 eller sektionschef Martin Balle tlf. 72 19 63 84.

 For yderligere oplysninger om personaleforhold kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61. Du kan også læse mere på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.soefartsstyrelsen.dk.

Sådan ansøger du

Kan du se dig selv i ovenstående?

Så klik på ”søg stilling” knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside: https://www.soefartsstyrelsen.dk/OmOs/Job/LedigeStillinger/ senest fredag den 23. februar kl. 12.00. Der kan forventes anvendt faglige og personlige tests i rekrutteringsprocessen.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn til at søge.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
Søfartsstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 31
2500 Valby

Send til en kollega

0.163