23948sdkhjf

Styrket dansk-britisk samarbejde om fregatter

Den britiske flåde har længe interesseret sig for de danske fregatter af Iver Huitfeldt-klassen, som Danmark har tre af. Allerede i 2019 bestilte briterne fem fregatter, som i deres tekniske design og skrogudformning er stærkt inspireret af de danske fregatter. Nu har briterne og danskerne underskrevet en aftale om, at danskerne stiller indhøstede erfaringer fra skibsklassen til rådighed for Royal Navy.

Det skriver Forsvaret på dets nyhedssite på nettet.

I Bukarest i Rumænien blev der i 11. maj underskrevet en såkaldt ”Initiating Agreement” mellem det danske søværn og den britiske flåde om et tæt samarbejde, hvor briterne kan drage nytte af de danske erfaringer med skibsklassen.

Mere specifik skal danskerne inspirere briterne til at operere, opstille besætning og støttestruktur til de fem fregatter, som briterne har bestilt og som i deres design i høj grad er inspireret af de danske fregatter af Iver Huitfeldt-klassen.

Leveres næste år

Arbejdet er begyndt på de britiske fregatter, som leveres fra 2023 og frem. Derfor er det nu tid for briterne til at uddanne besætningsmedlemmer til at sejle fregatterne operativt, så de er klar til 2023. Derfor konkretiserer man nu et tæt samarbejde med Danmark om netop det.

Det danske søværn har altid haft et tæt samarbejde med Royal Navy. Aftalen, vi indgår i dag, er en manifestation og videreførelse af dette samarbejde, og i sidste ende vil samarbejdet og kapacitetsligheden i fregatter styrke begge vore flåder i den operative ende Torben Mikkelsen, kontreadmiral og chef for Søværnskommandoen

Aftalen blev underskrevet af viceadmiral Andrew Burns, der er fleet commander i Royal Navy, og kontreadmiral Torben Mikkelsen, chef for Søværnskommandoen, i forbindelse med den europæiske flådechefskonference ”CHENS”, der netop nu afholdes i den rumænske hovedstad.

- Det er en stor og flot anerkendelse, at en af verdens førende flåder kigger interesseret mod Danmark og vores fregatter. Det danske søværn har altid haft et tæt samarbejde med Royal Navy. Aftalen, vi indgår i dag, er en manifestation og videreførelse af dette samarbejde, og i sidste ende vil samarbejdet og kapacitetsligheden i fregatter styrke begge vore flåder i den operative ende. Derfor giver det i min verden rigtig god mening, at vi knytter vores flåder tættere sammen med denne aftale, siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, der er chef for Søværnskommandoen.

Mindre besætninger

Grunden til, at briterne er ved at bygge fregatter, som på mange måder er magen til de danske, er, at platformene har stor fleksibilitet og tillader brug af ”hyldevarer”, hvilket forkorter tiden fra byggeri til operativ anvendelse. Samtidigt kan fregatterne bemandes med mindre besætninger sammenlignet med tilsvarende udenlandske fregatter.

Det har inspireret briterne til at undersøge, om et tilsvarende bemandingskoncept kan anvendes på deres kommende fregatter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109