23948sdkhjf

Efter andet kvartal: Norden styrer mod bedste resultat i 11 år

- Vi har opbygget en meget stærk tørlastposition i første halvår, som vi vil nyde godt af resten af året, hvor vi forventer væsentligt stærkere resultater på trods af et uhørt lavt tankmarked. 

- Den nyligt fortsatte vækst i de fremtidige fragtrater bidrager yderligere til vores høje forventninger til tørlast, og vi opjusterer derfor forventningerne til årets justerede resultat til mellem 140 – 220 mio. dollars, lyder det fra Nordens CEO Jan Rindbo i forbindelse med morgens offentliggørelse af resultatet for andet kvartal.

I årets andet kvartal rapporteres således et justeret resultat på 32 mio. dollars, hvilket er det bedste kvartalsresultat i seks år. Det danske rederi styrer dermed mod det bedste helårsresultat i 11 år.

Utroligt stærkt tørlastmarked

Ifølge Norden er der i kvartalet kapitaliseret på et utroligt stærkt tørlastmarked, takket være en rekordhøj eksponering, løbende positionering og evne til at skabe marginer gennem stærk operatøraktivitet.

Ydermere har Norden nydt godt af markant vækst i markedsværdien af egne og leasede skibe, som steg med 258 mio. dollars i andet kvartal i Asset Management-enheden, som har aktivt konverteret en del af markedsværdien gennem salg af skibe, hvilket forventes at have en positiv påvirkning af resultatet i andet halvår i form af salgsavancer på 29 mio. dollars, baseret på allerede bekræftede salg.

Dermed har Norden positioneret sig stærkt til at kapitalisere yderligere på det exceptionelt gode tørlastmarked, påpeges det i fondsbørsmeddelesen.

Norden A/S
mio. dollars 2. kvt. 2021 2. kvt. 2020
Omsætning 854,7 615,7
EBITDA 105,4 85,8
EBIT primær drift 40,1 36,5
Resultat før skat 31,8 29

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095