23948sdkhjf

Transportkæmpe: Høje fragtrater langt ind i 2021

En række af industriens aktører har oplevet, at det globale pres på forsyningskæderne betyder tårnhøje fragtrater og mangel på containere. 

Et fænomen, der ifølge Speditions- og logistikkæmpen DSV Panalpina forventes at fortsætte langt ind i 2021, skriver Børsen.

Mangel på containere og travlhed på havnene har siden august sendt raterne på himmelflugt, forklarer Jens Lund, der er finansdirektør i DSV Panalpina.

- Forsyningskæderne er stadigvæk udfordret. Det vil de nok blive ved med at være et stykke tid endnu, og det kan sætte mange små virksomheder under et voldsomt pres. De høje fragtrater kan sagtens fortsætte et godt stykke ind i andet halvår, siger han til Børsen.

Mangel på containere

Som andre aktører er DSV Panalpina lige nu udfordret af manglen på containere. Med mindre bemanding på havnene på grund af covid-19 er der ikke altid mulighed for at fylde skibene op med nye containere, når først de er tømt, og derfor sejler mange skibe halvtomme retur.

Det har bevirket, at priserne er steget voldsomt, og på nogle ruter mangedoblet på få måneder.

Søtransport under pres

De højere priser forplanter sig gennem forsyningsæden, og munder ud i, at forbrugerne i sidste ende skal betale mere for deres varer. DSV Panalpina, der havde en rekordstor indtjening sidste år, kan også mærke, at marginerne på søtransport er under pres.

Jens Lund understreger dog også, at flaskehalsene giver DSV mulighed for at vise deres værd som speditør, i forsøget på at hjælpe kunderne til at få deres varer hjem hurtigst muligt, også selvom det må blive på en alternativ måde end sædvanligt – for eksempel med fly i stedet for skib.

Kilde: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/d...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096