23948sdkhjf

Scandlines betaler coronastøtte retur trods restriktioner

Tilbage i september meddelte Scandlines, at rederiet, såfremt der ikke blev indført flere grænselukninger, havde besluttet at returnere de DKK 69 mio., som selskabet i alt modtog fra hjælpepakkerne til dækning af faste omkostninger. Trods betydelige rejserestriktioner og en udfordrende situation holder Scandlines fast i beslutningen.

Coronakrisen og rejsebegrænsningerne har ramt færgetrafikken hårdt. Grænselukningen og de afledte effekter forventes at påvirke Scandlines’ omsætning negativt med mere end DKK 1 mia. Uanset den pressede situation er det imidlertid fortsat selskabets forventning, at årsresultatet samlet ikke bliver negativt.

Scandlines fastholder derfor sin beslutning og har i dag tilbagebetalt de DKK 69 mio., som rederiet har modtaget i støtte til faste omkostninger.

- Støtteordningen er rigtig god for virksomheder, der er i alvorlige vanskeligheder. Det har vist sig, at vi har kunnet undgå at komme helt derud – så virker det passende at betale støtten tilbage, for vi ved ikke, om vi kan få brug for hjælp en anden gang. Modsat andre virksomheder har vi, på grund af vores rolle som kritisk infrastruktur, haft mulighed for at betjene en del af vores kunder, idet fragttrafikken har kunnet opretholdes i væsentligt omfang, siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.

Beslutningen er truffet, uanset at de tre Scandlines-virksomheder, som har modtaget støtte til dækning af faste omkostninger som for eksempel lejeomkostninger, afskrivninger, renter, IT og vedligehold af anlægsaktiver, uændret opfylder alle betingelser for at modtage støtte.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111