23948sdkhjf

Bedrageri-anklaget havnechef ventes dømt fredag

Anklageren kræver otte måneders fængsel af den tidligere havnechef for Holstebro-Struer Havn for bedrageri og mandatsvig. Forsvareren vil have mindre bødestraf.

Den tidligere havnechef for Holstebro-Struer Havn, Søren Adsersen, ventes at få sin dom afsagt fredag 11.december.

Der var tidligere ventet, at dommen skulle afsiges i fredags 4. december, men det blev udsat, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Søren Adsersen, der er tiltalt i sagen, var oprindelig anklaget for bedrageri subsidiært mandatsvig, og det blev det sidste, anklageren gik med i sin procedure i fredags. Han har med anklagerens ord brugt sin stilling til at berige sig selv på bekostning af Struer Kommune og Holstebro-Struer Havn for i alt 114.034 kroner, lød beregningen.

- Vi taler om en tiltalt, som trods et højtlønnet job foretog en række uberettigede indkøb på sine arbejdsgiveres regning til sig selv, sagde specialanklager Bolette Nørbjerg ifølge avisen.

Forsvarer: Kun bødestraf

I den modsatte lejr hos forsvarsadvokat Thomas Andreas Mikkelsen var man bestemt ikke imponeret over hverken politiets opklaringsarbejde eller anklagerens i retten. Forsvareren mente, at Søren Adsersen blot havde udøvet skøn i sit arbejde i forhold til langt hovedparten af de indkøbte ting, skriver avisen.

Skulle det ende med straf, mente Thomas Andreas Mikkelsen ikke, at der kan blive tale om andet end en bødestraf for "ændring af dokumenter", som han udtrykte det.

Her var anklager Bolette Nørbjerg af en lidt anden opfattelse. Hun anbefalede retten en frihedsstraf på ikke under otte måneders fængsel, skriver avisen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078