23948sdkhjf

VIDEO: Mercy Ships' nye hospitalsskib nærmer sig levering

Efter flere år på tegnebræt og værft nærmer det andet hospitalsskib i Mercy Ships' flåde sig nu levering. 

Det er Stena Roro, som har været ansvarlig for designet, og som har ført tilsyn med opførelsen på det kinesiske værft Tianjin Xingang. Hospitalsskibet, der er verdens største civile hospitalsskib, er baseret på et eksisterende ro/pax-koncept, men tilpasset, så der er tale om et rent passagerskib med de faciliteter, der er nødvendige for at kunne operere og oplære sundhedspersonale ombord. 

FAKTA – 'Global Mercy'

  • Længde: 174 meter
  • Bredde: 28,6 meter
  • Dybgang: 6,15 meter
  • Bruttotonnage: 37.000 ton
  • Dødvægt: 4500 ton
  • Dæksareal: 30.000 kvm

- I stedet for et bildæk har vi bygget operationsstuer og hospitalsafsnit. Skibet vil have plads til omtrent 950 personesr med alt, som både patienter og personale har brug for, inklusiv skole og børnehave til personalets børn, siger Per Westling, CEO i Stena Roro, i en pressemeddelelse. 

Både udformningen af skrog og interiør er blevet tilpasset skibets formål. Desuden er ventilationsanlægget særligt for skibet, hvor der er lagt fokus på at minimere vibrationer og støj. Skibet er desuden udstyret med kraner, der kan bruges til at løfte containere ombord med forsyninger, imens skibet ligger i havn. 

'Global Mercy' er Mercy Ships første nybygning. Den kommer til at supplere den konverterede togfærge 'Dronning Ingrid', der siden 2007 har fungeret som hospitalsskib under navnet 'Africa Mercy'.

Velgørenhedsorganisationen har som mål at sende det nye skib ud på sin første mission i løbet af andet halvår 2021. Levetiden forventes at være 50 år, og dermed står mere end 150.000 liv til at blive ændret på grund af gratis operationer ombord på skibet, oplyser Mercy Ships i en pressemeddelelse.

Ud over at tilbyde operationer vil 'Global Mercy' være udstyret med avancerede uddannelsesfaciliteter, fx et simuleringslaboratorium med virtual reality, træningsdukker og andre moderne træningsværktøjer, der giver underviserne mulighed for at simulere lokale forhold og begrænsninger. De moderne træningsfaciliterer er vigtige i indsatsen for at træne et lokale sundhedspersonale til at kunne give endnu bedre lægehjælp og gennemføre operationer af endnu højere kvalitet, fremgår det.

Læs også: Søfolk er en skattet resurse på verdens største civile hospitalsskib

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095