23948sdkhjf

Fire år gammel VLOC skal sænkes

Den 2016-byggede VLOC 'Stellar Banner', der har ligget på en sandbanke ud for Brasilien i tre måneder, er så medtaget, at den vil blive sænket. Det skriver flere medier, herblandt Splash og Tradewinds

Kaptajnen satte det fuldt lastede 300.000 t.dv. store skib på grund på en sandbanke omtrent 100 km fra Sao Luis, da det udviklede en slagside kort efter afgang fra Vale-havnen Ponta de Madeira. Siden da har en bjærgningsoperation frigjort skibet for 3900 kbm bunker og 145.000 ton jernmalm, hvorefter det lykkedes at bringe skibet flot.

Nu har en undervandsindspektion fastslået, at der er en 25 meter lang flænge i skroget, hvor vand er trængt igennem til ballasttanke og tomme lastrum. Der er ikke konstateret olieudslip. 

Ifølge Tradewinds oplyser den brasilianske flåde, at anbefalingerne efter undervandsinspektionen er at sænke skibet 150 km fra det sted, hvor tørlasteren grundstødte. Først skal de sidste rester af olie og andre kilder til forurening dog fjernes. En stor del af lasten får lov at gå ned sammen med skibet, men det vil ifølge den brasilianske flåde ikke udgøre nogen trussel for mennesker eller havmiljø.

Skroget har en anslået værdi på 60 mio. dollar (394 mio. kroner). Dertil kommer omkostninger til bjærgning, som angiveligt kan ende med at koste endnu mere, end skroget kommer til at koste forsikringsselskaberne. 

'Stellar Banner' tilhører sydkoreanske Polaris Shipping og er indflaget i Marshall-øerne.

Læs også: VIDEO: VLOC på grund efter krængning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125