23948sdkhjf

Torben Janholt træder tilbage som CEO i Pioneer med stil

Efter seks år på posten træder Torben Janholt nu tilbage som CEO i tørlastrederiet Pioneer Marine.

Det fremgår af årsregnskabet for rederiet, der med hovedsæde i Athen opererer en flåde på 16 handysize-skibe.

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at meddele, at min rejse hos Pioneer har nået en afslutning, og at jeg har besluttet at trække mig som selskabets CEO og som medlem af direktionen pr. 28. februar 2020, udtaler Torben Janholt i regnskabet.

Afgangen sker med stil, eftersom Pioneer netop er kommet ud af sit mest profitable regnskabsår nogensinde med et overskud på 12,5 mio. dollar. 

- Vores charterstrategi om at afdække en stor del af det svage første kvartal i kombination med vores vedvarende performance over markedet bidrog markant til selskabets resultater, siger Torben Janholt i regnskabet og fortsætter:

- Beslutningen om at skille os af med ældre tonnage til attraktive priser og den effektive omkostningskontrol på tværs af organisationen banede vejen for, at Pioneer kunne opnå et driftsresultat på 27,4 mio. dollar.

Torben Janholt fortsætter indtil videre som bestyrelsesmedlem i Torm og USTC.

Læs også: 73-årig rederidirektør sætter ny fart i karrieren: Styrer græsk rederi fra København

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095