23948sdkhjf

Marstal-rektor hopper direkte til Simac

Når Jeppe Carstensen i morgen afleverer nøglerne til Marstal Navigationsskole, bliver det for at starte i en ny funktion hos konkurrenten i Svendborg

Det bliver ikke mange dage, den afgående rektor for Marstal Navigationsskole kommer til at holde fri, før han er videre i næste job. 

Jeppe Carstensen, der i morgen har sidste dag i Marstal, starter den 1. februar hos konkurrenten Simac i Svendborg. Han fortæller til Søfart, at detaljerne faldt på plads i sidste uge, og at han i en nyoprettet stilling skal varetage en funktion som chef for træning og kompetenceudvikling. 

Det vil sige, at jeg skal lave efteruddannelse, uddannelse og kurser for det maritime og det tekniske område og udvikle den del af forretningen, siger han. 

Jeppe Carstensen afviser, at der er tale om en interessekonflikt, når han går direkte fra at være rektor på Marstal Navigationsskole til en chef-stilling på Simac. Han henviser til, at de to uddannelsesinstitutioner allerede samarbejder om den fælles kursusplatform Maritime Training of Southern Denmark og i øvrigt ikke er direkte konkurrenter. 

Marstal er jo stærke på den tekniske del omkring olie og gas, kemi, is og så videre, hvor Simac ikke er tilstede. Så vi kommer ikke til at konkurrere direkte på de her elementer, men vi kommer til at samarbejde for at styrke hele det sydfynske maritime træningsmiljø. Og det bliver selvfølgelig også i regi af Maritime Training of Southern Denmark, siger han.

Så du ser ikke noget overlap?

- Selvfølgelig er der overlap, men i og med at vi har et etableret samarbejde mellem de to institutioner, som ligger under den samme paraply, så er det jo opgaver, som vi ville løse på tværs af organisationerne alligevel. 

Som Søfart tidligere har skrevet, tog Jeppe Carstensen tre år som rektor for Marstal Navigationsskole, indtil han i oktober 2019 bebudede sin afgang ved udgangen af januar i år. Ny rektor i Marstal er Helle Bak Poulsen, der i forvejen var lektor på skolen. 

Læs mere: Jeppe Carstensen tog kun tre år i Marstal

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079