23948sdkhjf

19 kidnappet fra tankskib ved Nigeria

En stor del af besætningen på et fuldt lastet råolietankskib blev sent tirsdag kidnappet. Det skriver flere medier, heriblandt Bloomberg

Den 297.000 t.dv. store 'Nave Constallation' blev angrebet af pirater 77 sømil ud for Bonny Island, hvor skibet kort forinden havde lastet nigeriansk råolie. 19 besætningsmedlemmer blev bortført, imens de resterende syv kunne sejle skibet til en sikker havn. 

Skibet er i management hos Anglo-Eastern, som bekræfter episoden over for Tradewinds. Af de kidnappede er de 18 indere, og den ene fra Tyrkiet. Der skete ikke nogen forurening eller skade på skibet i forbindelse med episoden. 

I kortfattede udtalelser oplyser rederiet, at højeste prioritet nu er at få de bortførte søfolk tilbage igen. 

Som Søfart tidligere har skrevet, er piratangreb i Guinea-bugten et tiltagende problem. Ifølge Danske Rederier har niveauet nu nået et omfang, som rederierne ikke kan håndtere alene. 

- Det er utroligt vigtigt, at de vestafrikanske lande sammen med det internationale samfund sætter massivt ind for at højne sikkerheden i området, siger brancheorganisationens direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning Maria Skipper Schwenn.

Læs mere: Redere efter piratangreb: Grænsen er nået

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141