23948sdkhjf

Maersk Tankers tager 11 nye skibe i management

Flåden af skibe i management hos Maersk Tankers står til at blive udvidet til lige under 200.

Det er resultatet af en aftale, som rederiet har indgået med BP og ICBC Financial Leasing Co, fremgår det af en pressemeddelelse.

- Med den her aftale forøger vi vores flåde i management til 198 fartøjer fra mere end 30 forskellige partnere. Det understreger vores stærke position i branchen, siger Soren C. Meyer, direktør for aktiver hos Maersk Tankers, i meddelelsen. 

De 11 skibe fordeler sig på tre suezmax'ere, tre MR-skibe og fem tankskibe i handy-størrelse. Alle skibene er bygget i Korea i 2016 og 2017. Maersk Tankers forventer at tage levering af det første skib i begyndelsen af 2020, og at de resterende vil blive leveret i løbet af året. 

Aftalen betyder, at Maersk Tankers tager skibene ind på en bareboat-charter fra ejerne. Derefter bliver skibene hyret ud til BP på en tre-årig timecharter-aftale. Tilbage står Maersk Tankers med ansvaret for det tekniske management og den operationelle risiko.

Læs også: Maersk Tankers gør klar til scrubbere i pools

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125