23948sdkhjf

Miljøminister undersøger ophugningssag om Mærsk-skib

SF kræver, at miljøminister Lea Wermelin anmelder Mærsk til politiet, efter domstol har kendt ophugning af 'North Sea Producer' ulovlig. Ministeren undersøger nu sagen

Sagen om ophugning af FPSO'en 'North Sea Producer', der var delvist ejet af Mærsk, får nu SF til at kræve konsekvenser. 

Det skriver Danwatch, der i 2016 var med til at afsløre, at det udtjente olieskib fra Nordsøen var endt på en strand i Bangladesh med radioaktivt affald ombord. 

Efter at Bangladesh' højesteret for nylig har kendt ophugningen ulovlig, er sagen blusset op påny, og SF's miljøordfører Carl Valentin opfordrer nu miljøminister Lea Vermelin til at melde Mærsk til politiet. 

- Vi skal gøre det helt klart for både Mærsk og resten af shipping-verdenen, at det er en praksis, vi ikke vil acceptere, og som de skal holde sig langt væk fra. En politianmeldelse vil samtidig også hjælpe de britiske myndigheder med at komme til bunds i sagen, siger Carl Valentin til Danwatch. 

Som Søfart tidligere har skrevet, afviser Mærsk at have et medansvar i, at 'North Sea Producer' endte til ophugning på en strand. Skibet var ejet 50/50 af et joint venture ved navn North Sea Production Company (NSPC), som bestod af Mærsk og brasilianske Odebrecht. NSPC solgte 'North Sea Producer' videre til GMS, verdens største opkøber af skrotningsmoden tonnage, som sejlede skibet til Bangladesh. 

- Som tidligere kommunikeret, solgte NSPC FPSO'en 'North Sea Producer' til omplacering til en tredjepart i marts 2016. De nye ejere overtog det juridiske og operationelle ansvar for fartøjet inden dets afgang fra Storbritannien og traf beslutningen om at ophugge det på stranden i Bangladesh. Denne beslutning blev truffet alene af de nye ejere uden NSPC's viden, skriver Mærsk i en mail til Søfart.

Læs mere: Dom: Ophugning af Mærsks 'North Sea Producer' var ulovlig

Miljøminister Lea Wermelin starter som svar på SFs opfordringer om politianmeldelse af Mærsk, nu en undersøgelse af den ulovlige ophugning af et tidligere Mærsk-skib på en strand i Bangladesh.

- Det er en bekymrende sag. Virksomheder skal selvfølgelig ikke kunne omgå loven. Det er uacceptabelt, når skibe ender deres dage på en strand og forurener miljøet. De skal håndteres på anlæg, som er indrettet til formålet, skriver ministeren i en mail til Danwatch.

Læs også: Ingvilds kamp mod de farlige skrotværfter

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125