23948sdkhjf

Redningsskib i Middelhavet har 120 migranter ombord

Rejsen over Middelhavet på denne årstid er særlig farlig. Migranter udsættes for lav kropstemperatur

Det norskflagede skib 'Ocean Viking' oplyste onsdag, at det har opsamlet yderligere 30 mennesker fra en båd i vanskeligheder på Middelhavet ud for Libyens kyst.

Dermed befinder der sig over 120 reddede personer på skibet.

Tirsdag samlede fartøjet 94 migranter op fra en gummibåd, der var i fare for at synke ud for Libyens kyst. Blandt migranterne var der 11 kvinder, hvoraf fire var gravide.

Der var seks små børn i gummibåden, oplyser SOS Méditerranée på Twitter.

Nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser skriver på Twitter, at de opdagede en ny båd i vanskeligheder onsdag, og at de tog 30 mennesker om bord.

De 30, som blev reddet, siger, at de havde været på havet siden tirsdag aften.

'Ocean Viking' bruges af organisationerne Læger uden Grænser (MSF) og SOS Méditerranée til frivilligt redningsarbejde.

Rejsen over Middelhavet på denne årstid er specielt farlig, da migranter og flygtninge, der begiver sig ud på havet i synkefærdige fartøjer, også kan blive udsat for stærkt nedsat kropstemperatur.

Forrige måned bragte 'Ocean Viking' 176 migranter til havnebyen Taranto i Italien. Et par uger senere bragte skibet flere end 100 mennesker til en havn på Sicilien.

Efter flere måneders politisk og juridisk uenighed gav den italienske regering skibet tilladelse til at lægge til kaj.

Læs også: 25 migranter fundet i kølecontainer på 'Britannia Seaways'

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094