23948sdkhjf

VLCC-festen ebber ud

Ratefesten er ved at være slut for de største tankskibe, VLCC.

Det skriver Tradewinds, efter at spotraterne for VLCC'ere i oktober nåede helt op på 300.000 dollar om dagen. Flere af de kontrakter, der var i spil til de tårnhøje rater, blev dog aldrig effektueret, og nu er tankmarkedet for alvor ved at komme sig over det chok, som blev forårsaget af spændinger omkring Iran samt USA's sortlistning af Cosco.

Med henvisning til mægleren GS Caltex skriver Tradewinds, at en tre-årig kontrakt på den 2013-byggede VLCC 'C Passion' netop er blevet indgået til dagsrater på 37.000 dollar. Det er angiveligt 9.000 dollar mindre pr. dag end niveauet for en måned siden. 

Det nuværende rateniveau er dog nok til at holde driften rentabel, og markedet forventes at være fornuftigt det første kvartal af 2020 med. Rederierne begynder dog at kunne mærke, at blot syv VLCC'ere er blevet hugget op i år, hvorimod 62 VLCC-nybygninger er blevet leveret i år til dato. 

Til sammenligning endte 31 VLCC'ere deres dage i 2018. 

Som Søfart tidligere har skrevet, har efterårets høje tankrater også smittet af på de danske tankrederier. Blandt andre ser 2019 ud til at blive et usædvanligt indbringende år for Torm. 

Læs mere: Torm skovler penge ind

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095