23948sdkhjf

Nils Smedegaard Andersen får toppost i udenlandsk gigant

Nils Smedegaard Andersen, tidligere Mærsk-direktør, er udpeget som bestyrelsesformand for Unilever

Den tidligere Mærsk-direktør Nils Smedegaard Andersen er blevet udpeget som bestyrelsesformand for den britisk-hollandske koncern Unilever, der står bag en lang række varer i supermarkederne som Knorr og Magnum.

Det oplyser Unilever i en pressemeddelelse.

Unilever har 155.000 ansatte på verdensplan og havde sidste år en omsætning på knap 400 mia. kroner.

Nils Smedegaard Andersen har været en del af bestyrelsen i Unilever siden 2015.

Den nuværende formand, Marijn Dekkers, stopper for at fokusere på sin egen virksomhed Novalis Lifesciences.

Nils Smedegaard Andersen var fra 2007 til 2016 øverste direktør for Mærsk, og i perioden 2001 til 2007 var han direktør for Carlsberg.

I tiden efter Mærsk har han forfulgt en bestyrelseskarriere. Han er i øjeblikket formand for den hollandske kemivirksomhed Akzo Nobel og er medlem af bestyrelsen i oliegiganten BP.

Desuden er han formand for Salling Group, der ejer blandt andet Føtex, Bilka og Netto. Som følge af sin nye post hos Unilever stopper han både hos BP og Salling Group.

Læs også: Kronprinsen forlader Mærsk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127