23948sdkhjf

DFDS fik forventningen bekræftet i tredje kvartal

- DFDS’ færgeruter er en del af Europas infrastruktur, og de leverer vigtige services for handel og rejser. Vi påvirkes af markedsudviklingen i de regioner, vi betjener, men vores forretningsmodel har god modstandskraft og indtjeningen er fortsat robust, selv i den nuværende periode med modvind for handelen, siger Torben Carlsen, CEO i DFDS.

I tredje kvartal steg omsætningen 2 pct. 4,5 mia. kr. og EBITDA før særlige poster på 1.195 mio. kr. var på niveau med 2018. I perioden første til tredje kvartal steg omsætningen 7 pct til 12,6 mia. kr. og EBITDA før særlige poster steg 4 pct. til 2,9 mia. kr.

Opbremsningen i handelen mellem UK og det kontinentale Europa fortsatte i tredje kvartal, hvilket sænkede fragtmængderne i Nordsøen og antallet af passagerer på Kanalen.

Markedsandelen for fragt på Kanalen blev øget i kvartalet. Omsætningsvæksten i Middelhavet fortsatte, men indtjeningen blev modvirket af øgede omkostninger som følge af driftsmæssige udfordringer. En forenklet struktur for ruter og havneterminaler er indført i Middelhavet i begyndelsen af fjerde kvartal.

Logistikdivisionen øgede EBITDA 15 pct. i tredje kvartal som følge af fremgang for kontraktlogistik i forretningsområdet UK & Ireland og for andre aktiviteter på tværs af divisionen. Fremgangen blev opnået på trods af opbremsningen i UK.

På grund af den igangværende opbremsning i Europa er den forventede omsætningsvækst nu omkring 6 pct. (før: 6-8 pct.). Risikoen for en ’no-deal’ Brexit i 2019 er reduceret og forventningsintervallet for EBITDA før særlige poster er indsnævret til 3,55-3,75 mia. kr. (før: 3,5-3,8 mia. kr.).

DFDS A/S
mio. kr. Tredje kvartal 2019 Tredje kvartal 2018
Omsætning 4.472 4.383
EBITDA 1.195 1.197
EBIT 718 762
Resultat før skat 647 622
Læs mere om: DFDS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172