23948sdkhjf

"Jeg fik søfarten ind med modermælken"

| Af Nicolai Østergaard | Tip redaktionen om en historie

GALLERI OG INTERVIEW: Kjartan Ross, der tog en uddannelse som dualofficer, og siden har været vidt omkring i den maritime branche - både til søs og på land. Her er hans historie

Hvordan kom søfarten ind i dit liv?
- Søfart kom ind med modermælken. Mit kendskab til skibsfart begyndte allerede i seks-syv års alderen, hvor min far blev udstationeret i Fjernøsten af et dansk firma. Han skulle lede opbygningen af det, der senere blev til verdens største dieseldrevne elværk.

- Hele familien flyttede således til Fjernøsten og når mine to storebrødre og jeg ikke gik i skole fulgte vi med i, hvordan de store totaktsmotorer fra B&W blev bygget - samme type motor som dem der driver langt størstedelen af verdenshandelsflåden. Begge mine brødre læste til maskinmestre. En af mine brødre valgte senere også at læse til navigatør. Ved mine besøg hos mine brødre på skibene fik jeg kendskab til skibsfarten.

Hvorfor valgte du dualofficersuddannelsen?
- Egentligt havde jeg først besluttet, at jeg ikke ville følge i mine brødres fodspor. Men jeg ville gerne have en uddannelse, hvor jeg kunne kombinere en stor teoretisk viden med noget praktisk. Her var de maritime uddannelser bare en rigtig god mulighed. På det tidspunkt, hvor jeg begynder på uddannelsen forsøgte jeg dog også at komme ind til Slædepatruljen Sirius, og her var de første semestre på den duale officersuddannelse som skræddersyet. Herudover var det også bare et naturligt valg for mig og det virkede mere spændende at skulle forholde sig til hele skibet som et system.

Hvordan husker du din studietid i Svendborg?
- Det var supergodt. De maritime studier kan noget ganske særligt. Det skyldes, at alle - både studerende og undervisere - på et tidspunkt har gennemgået en udvælgelsesproces for at få en kontrakt med et rederi. Det medfører, at der er en række særlige egenskaber, f.eks. handlekraft og lederskaber, der går igen som personlige egenskaber hos de mennesker, som du møder. Det giver nogle sunde debatter, da mange har deres holdninger til tingene, men det gør også, at der virkelig sker noget på studiet og ikke mindst i studiemiljøet.

Godt sammenhold
Kan du huske din første påmønstring som kadet?
- Min første udmønstring var på ’Axel Mærsk’ i januar 2005. Dengang var ’Axel Mærsk’ et af verdens største containerskibe. Det var et såkaldt kadetskib, fordi der var ekstra kahytter, så der kunne være flere aspiranter om bord. Vi var otte aspiranter der påmønstrede i Malaga og sejlede til Japan og tilbage til Skandinavien med endestation i Århus. En rundtur tog cirka to måneder. Jeg afmønstrede i Hong Kong, hvor jeg tog et par ugers ferie med en kammerat, inden turen gik hjemover til de videre studier.

Hvordan var det sociale sammenhold på skolen og på skibet?
- Sammenholdet blandt de studerende var rigtig godt - både i praktiktiden på skibene og hjemme på skolen. Vi har havde en virkelig god studiegruppe og her blev der dannet venskaber for livet.

Hvad er det fedeste ved at være sømand?
- Der er mange spændende og afvekslende opgaver på et skib. Derudover så gælder det gamle ordsprog at være i samme båd virkelig i bogstaveligste forstand. Går der noget i stykker midt ude på Atlanten, så er man kun besætningen om bord til at løse opgaven, og det giver et andet, tættere, sammenhold om bord. Langt tættere end hvad man oplever på land. Derudover er livet heller ikke helt skidt, når man efter en spændende arbejdsdag kan sætte sig ved et veldækket bord og slutte dagen af i det 30 graders varme og bade i det friske havvand, som man lige har pumpet op i skibets pool, hvorfra man under varme himmelstrøg ser ud på en smuk solnedgang eller eksotiske lande.

Det er eventyrligt
Hvad er i dine øjne det bedste argument for at vælge en fremtid i dansk søfart?
- Der er så mange gode grunde til at vælge en fremtid inden for det maritime, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal begynde. Det at sejle er naturligvis også ’bare’ et arbejde, men der altså noget mere eventyrligt over livet til søs end blot at køre ud til kontoret og passe sit arbejde fra en skrivebordsstol. Det er svært at beskrive den følelse, det giver, hvilket nok også er årsagen til, at der er skrevet så mange bøger om at sejle og rejse. Dernæst åbnes der virkelig mange døre for én med en baggrund i dansk søfart - også uden for det maritime område.

- Jeg har tit sagt til de unge mennesker, som står og skal til at vælge uddannelse, at det ikke nødvendigvis betyder så meget hvilken uddannelse de tager, bare de tager en. Det skyldes, at rigtig mange mennesker arbejder med mange andre ting end det de oprindeligt uddannede sig til. Her udmærker de maritime uddannelser exceptionelt godt, da man tillærer sig en meget bred vifte af kompetencer. Man bliver med andre ord udstyret med en meget stor værktøjskasse og ud over at det bare er fedt at kunne en masse, så giver det også en stor grad af frihed. Frihed til at vælge hvilke veje man vil gå resten af livet. Det gør en fremtid i det maritime til er en god investering for den enkelt og man giver dermed sig selv en fantastisk gave.

Kunne skifte retning
Hvorfor valgte du at holde op med at sejle og i stedet arbejde på land?
- Allerede da jeg startede med at læse til skibsofficer viste jeg, at jeg ikke ville sejle resten af livet. Min plan var at starte med at sejle og efterfølgende gå i land før eller siden. Efter endt senioruddannelse havde min hustru og jeg dog også lige fået vores ældste datter og når jeg nu viste, at jeg ville i land på et tidspunkt, hvorfor så ikke før frem for siden. Det tog ikke lang tid at finde et arbejde - faktisk havde jeg hurtigt flere jobs på hånden at vælge imellem - og jeg kom til at arbejde med alt det, jeg havde specialiseret mig i på min uddannelse.

- Det var et drømmejob, hvor vi skabte flere resultater, som jeg er stolt af den dag i dag. Det her med at prøve nye udfordringer var også en af grundene til, at jeg fra starten vidste, at jeg ikke skulle sejle hele karrieren. Muligheden for at kunne skifte retning i livet var simpelthen en af grundene til, at jeg netop valgte at gå den maritime vej.

Bruger stadig viden fra havet
Hvordan er skiftet fra arbejdspladsen på et skib til arbejdspladsen på et kontor?
- For mig var det helt fint at "gå i land", selvom det selvfølgelig er noget anderledes at arbejde på et kontor end på et skib, som sejler jorden rundt. Det gibber da også i mig engang imellem for at komme ud at sejle igen. Men jeg er jo blevet i den maritime verden og bruger stadig meget af den viden jeg tillærte mig på studiet. Så selvom jeg ikke sejler længere og nok heller ikke kommer til det igen - altså professionelt - så føler jeg stadig, at jeg har det med mig.

Hvorfor er det interessant at arbejde for en havn?
- En havn er en meget kompleks forretning med mange forskellige aktiviteter og opgaver. Det i sig selv gør det til en spændende arbejdsplads. Samtidig spiller de fleste havne også en væsentlig rolle i deres lokalsamfund, hvormed man får mulighed for at have positiv indflydelse på de mennesker som omgiver en. Det giver et anderledes ansvar og derved en ekstra dimension til arbejdet. Det, at vi på Aalborg Havn kan være med til at skabe et godt miljø for byens borgere, er utrolig motiverende for mig.

- Slutteligt så spiller det jo så også en rolle, at jeg på Aalborg Havn har nogle virkelig gode og super kompetente kollegaer.











Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

DFDS-konkurrent får kritik for ulykkes-sejlads

Ro/ro-skibet 'European Causeway' skulle ikke have sejlet igennem så hårdt vejr, og lastbilchauffører skal ikke blive i deres førerhuse, konkluderer havarikommission

Plus

IMO 2020-svovlregler
Nye svovlkrav udfordrer danske rederier

J. Lauritzen, Torm og Norden har alle forberedt sig grundigt til IMO's nye svovlregler, der trådte i kraft ved årsskiftet, men store prisstigninger og knaphed på lavsvovlsolie i Asien har alligevel overrasket

Tidligere Fjord Line-chef er ny CEO i Nørresundby Rederi

1

20 blev kidnappet – 19 overlevede

Plus

IMO 2020-svovlregler
Dansk bunkerleverandør har haft ekstra travlt siden nytår

Monjasa har siden nytår oplevet en markant stigning i efterspørgslen på skibsbrændstof med lavt svovlindhold som følge af de nye IMO-krav

Nyhedsbrev

8.523 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

1

Rekordmange skibe hejser Dannebrog

I 2019 voksede den danske flåde under dansk flag samlet set med 21 skibe til 731 skibe

Online Avis Arkiv
Plus

IMO 2020-svovlregler
Nye svovlkrav: Mærsk testede brændstoffer på 20 containerskibe

Teknologichefen hos Mærsk løfter lidt af sløret for de omfattende forberedelser, som ledte op til nytårets overgang til brændstoffer med lavt svovlindhold

Plus

IMO 2020-svovlregler
Bimco: Endnu en måneds tid til dagligdagen indfinder sig efter nye svovlregler

Både rederierne og bunkerbranchen er i en overgangsperiode. Næste milepæl er ”carriage ban” fra 1. marts

Plus

IMO 2020-svovlregler
Nye svovlkrav: "Prisen er høj"

Tørlast-boss Torben Janholt har oplevet prishop på brændstof med lavt svovlindhold, men tror, at prisen retter sig

Plus

IMO 2020-svovlregler
Politikere retter søgelys mod åbne scrubbere

SF og Enhedslisten kræver et forbud mod røgrensningsanlæg, der leder skibenes beskidte vaskevand ud i havet. Venstre og Dansk Folkeparti ønsker problemet undersøgt

Plus

IMO 2020-svovlregler
IMO's 2020-krav mærkes i hele verden

Overraskende melding fra Egypten. Lastede panamax containerskibe måtte vente på compliant bunker ud for Singapore, hvor prisen på lavsvovlsolie er højere end i Rotterdam

Plus

Nye MR- og LR1-skibe til Torm

Torm indledte året med overtagelse af nybygninger hos Guangzhou Shipyard

Plus

Stort input af BP-skibe til Maersk Tankers

11 skibe fra BP Shipping er nu kommet under dansk flag efter managementaftale med Maersk Tankers sidste år

Lærling hos MAN modtager Roblon Fondens Uddannelsespris

Plus

Kampen om De danske Stræder – del II

Om tiden efter Den Anden Verdenskrig med (vest)tyske Schnellboote, om Hans-Helmut Kloses nye rolle og om Operation Jungle

Plus

Royal Arctic tager levering af nyt flagskib

’Tukuma Arctica’ har premiereanløb af Aalborg og Aarhus i marts, inden første tur nordover mod Nuuk den 10. april

Plus 1

Stærkt forynget færge sat til salg

Ny broforbindelse over Kertjstrædet sender 35 år forynget tidligere dansk færge ud på markedet

Plus

Norsk rederi overtager dansk slæber

Tidligere Svitzer-skib var forbi Struer-rederi inden det nu er på vej til Norge

Stena-rederi rykker til Danmark fra Sverige

Den danske tonnageskat lokker nu tankrederiet Concordia Maritime til Danmark, skriver Sjöfartstidningen

Der var færre piratangreb i 2019 – bare ikke i Guinea-bugten

Imens antallet af piratangreb globalt set faldt i 2019, blev dobbelt så mange søfolk kidnappet i Guinea-bugten som året før, viser tal fra IMB

'Pacific Osprey' opdateret til ny hollandsk kontrakt

Svitzer udpeger ny direktør for Americas

Regeringen udskyder beslutning om ny oliejagt i Nordsøen

Plus

Dyre boreskibe tynger Stena

Dramatisk år for Stena-konglomeratet, hvor gigantiske nedskrivninger på milliarddyrt materiel tynger regnskabet. Men skibsreder Dan Sten Olsson nægter fortsat at sælge ud af de dyre boreskibe

Dee4 hyrer tidligere teknisk chef fra Norden

Klaus G. Andersen formand for ny brancheforening

Bimco udpeger topchef med erfaring fra Royal Navy

Plus

Gorissen Federspiel udnævner to managing counsels

Bjarke Ingels-fans overhalet af børn

DFDS udpeger ny teknologi-direktør

Shipserv finder ny CEO i egne rækker

Plus

Få nu gang i batteridriften!

Aarhus Havn klar med ny direktør

Skibsteknisk hæderslegat gik til DTU-kandidat

Fritz Ganzhorn starter ny virksomhed

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Hvilken transportvogn er bedst egnet til din svigermor?

Leverandøraudits, procesoptimering & samarbejdsudvikling

Revit - i Odense

Semi-automatisk sliberobot fra Eltronic Wind Solutions

Elev hos TAON Hydraulik Komponenter ApS

Du har stadig chancen - cind en LEGO TECHNIC® mobilkran!

CAVOFLEX® stålwiredæmpere produceres af WILLBRANDT

Siemens Sentron 5SY1-automatsikring til styrestrømkredse

Få overblik over skibets medicin med unikt online system

Technoflex Afbalancering

Ny instrumenteringsbrochure fra BS

Med Roxtec Transit Survey Program opnår du sikkerhed

Ajos flytter øst-afdeling og udvider faciliteter

Germanium glas fra Mirit Glas

Konkurrence - Vind en LEGO TECHNIC® mobilkran!

PLM-software partnerskab

Hvordan griber du leverandørstyring an?

Leasing af genbrugt IT - forbedrer jeres likviditet

Vejledning til håndtering af din flåde

Brugt grej købes kontant

Ny salgschef hos Klingspor

Har du fået REOLER på hjernen?

Sikker håndtering af papirsække med moderne vakuumteknologi

Specialfremstillede gummiprofiler i europæisk topkvalitet

Hvordan bygger du en bro fra OHSAS 18001 til ISO 45001?

Send til en kollega

0.156