Krydstogt og landstrøm: Vi skal have miljøgevinster for pengene
KRONIKKEN: I efteråret 2018 åbnede Europas største landstrømsanlæg i Kristiansand Havn - erfaringerne derfra er dyre, men gode
2
Billeder
Der er bred enighed om, at der skal skrues ned for krydstogtskibenes forurening i havnene. Men vejen dertil er dyr, hvis løsningen baserer sig på landstrøm. Foto: Dennis Rosenfeldt / CMP
Der har det seneste års tid været en tiltagende debat om, hvorvidt Danmark skal satse på landstrøm til særligt krydstogtturismen, der vinder voldsomt frem herhjemme i disse år, og som i 2019 alene genererede over en million turister til landet - og dermed masser af penge og arbejdspladser.
Både Danske Havne som brancheorganisation og vores medlemmer i havnene er meget optagede af at bidrage til den grønne omstilling. Ingen tvivl om det. Men vi skal også have fokus på, at vi i forhold til udgifterne får de løsninger, som giver de bedste miljømæssige forbedringer. For det er miljøet, det først og fremmest handler om.
Dyre erfaringer fra Norge
Landstrømsanlæg til krydstogtsskibe er endnu ikke særligt udbredt i Europa. Der findes lige nu kun to - et i Hamborg og et i Kristiansand i Norge. Teknologien er lidt mere udbredt i USA, blandt andet fordi strømmen her ikke skal omformes, som tilfældet er i Europa.
I efteråret 2018 åbnede Europas største landstrømsanlæg i Kristiansand Havn, som jeg selv besøgte i sidste måned for blandt andet at blive klogere på teknologien. Erfaringerne derfra er dyre men gode. Det interessante ved Norge er også, at nordmændene har indgået en ambitiøs aftale om, at yderligere 14 havne etablerer landstrøm til krydstogtskibe fra 2025. Det er bestemt værd at søge inspiration fra.
Men det nye landstrømsanlæg deroppe har været bekosteligt og er etableret med et betragteligt økonomisk tilskud fra EU. Der er altså på den ene side gode erfaringer med landstrøm i Kristiansand, men etablering af anlægget har også været dyrt, og de store landstrømsanlæg til krydstogtskibe ventes at blive etableret med økonomisk støtte fra norske fonde, der fremmer den grønne omstilling. Fonde, vi desværre ikke har i Danmark - men det skulle vi måske tage at se nærmere på.
Hjælpende hånd
I Norge er udviklingen af landstrøm nemlig hjulpet på vej af offentlig støtte, og det skal vi måske lade os inspirere af. Havnene kan ikke klare etableringen af landstrøm alene, fordi teknologien er bekostelig, og fordi det endnu ikke er alle krydstogtskibe, der er klar til det og dermed kan være med til at finansiere. Det skal også med i ligningen, at ét er omkostningerne til landstrømsanlægget i havnen, men dertil kommer ikke ubetydelige omkostninger til kabelføring fra det eksisterende forsyningsnet og konvertering til stærkstrøm, som kræves for at etablere landstrøm til krydstogtskibe.
Når det så er sagt, viser erfaringerne fra Norge ikke overraskende, at der er miljømæssige gevinster i form af mindre udledninger og dermed renere luft at hente. Vi bliver derfor nødt til at se nærmere på nogle samlede løsninger, der også involverer det offentlige forsyningsnet. Og de løsninger skal samtidig tage højde for, at det, der virker i én havn, ikke nødvendigvis også er det bedste at bruge pengene på i en anden havn. Derfor har vi brug for en hjælpende hånd - men absolut ikke tvang.
Må ikke blive religion
Der er helt klart en grøn tendens i gang, som vi fra Danske Havnes side støtter fuldt. For os er det dog ikke afgørende i sig selv, at vi får nedbragt de miljømæssige konsekvenser fra eksempelvis krydstogt ved lige præcis landstrøm. Det kan i virkeligheden også godt være andre løsninger.
De politiske strømninger og debatten i medierne har ofte været centreret meget omkring landstrøm. Det har til tider nærmest virket religiøst, men vi bliver nødt til at se det lidt bredere.
Sidste år tog danske havne imod krydstogtskibe i alt 520 gange, men der er stor variation fra havn til havn ud over landet. København er førende, og her lagde 345 skibe til. Så har vi en række andre krydstogthavne, der har 30-40 anløb årligt - men derudover er der også mange havne. Derfor er landstrøm, som er bekosteligt, ikke nødvendigvis den bedste løsning for alle.
Det er derfor helt afgørende, at hvis vi tager hul på landstrømmen, at det sker på de mest oplyste forudsætninger. Vi skal investere i miljøteknologi, der er relevant både i dag og i morgen. Kun på den måde får vi flest mulige miljøgevinster for pengene.
