23948sdkhjf

Forsvundet fransk ubåd fundet i Middelhavet efter 51 år

Et amerikansk skib har lokaliseret en fransk ubåd i Middelhavet, der har været forsvundet siden 1968.
Et privat eftersøgningsskib har lokaliseret en fransk ubåd, der forsvandt uden spor i den vestlige del af Middelhavet for 51 år siden.

Det oplyser den franske forsvarsminister, Florence Parly, mandag i en meddelelse på det sociale medie Twitter.

- Det er en succes, en lettelse og en teknologisk sejr, skriver ministeren.

- Jeg tænker på de familier, der har ventet på dette øjeblik i så lang tid.

Båden forsvandt 17. januar 1968 nær havnen ved den sydlige by Toulon i Frankrig, mens der var 52 sømænd om bord. Trods utallige forsøg på at finde ubåden, er det ikke lykkedes før nu.

I begyndelsen af 2019 annoncerede Parly, at man ville iværksætte en ny eftersøgning med den nyeste teknologi og skibe.

Det skete, efter at pårørende til de forsvundne sømænd pressede på for at finde ubåden.

Efterforskerne har kortlagt tidevandet og strømmen i havet og genanalyseret oplysningerne fra det tidspunkt, hvor ubåden forsvandt.

Det var et skib, der tilhørte det amerikanske firma Ocean Infinity, der fandt ubåden 45 kilometer fra Toulon på 2370 meters dybde.

Det oplyser en officer fra den franske flåde til AFP, der er bekendt med hans navn, men som ikke bringer det.

Det amerikanske skib "Seabed Constructor" ankom til området i Middelhavet sidste tirsdag, fortæller officeren.

/ritzau/AFP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079