23948sdkhjf

Her er søfartens nye minister

Med en ny regering på plads står det klart, at Simon Kollerup som erhvervsminister bliver ansvarlig for det maritime område. 

Simon Kollerup er 33 år. Han blev student fra Thisted Gymnasium og HF i 2005. Efter værnepligt i flyvevåbnet kunne han i 2011 kalde sig kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet.

Sideløbende med studierne arbejdede han som konsulent for Københavns overborgmester Frank Jensen, som studentermedhjælper i Udenrigsministeriet under COP15 i 2008-2010, og som pressechef for Socialdemokraterne i København i 2010. 

Den nye erhversminister har været medlem af Folketinget siden 2011. I den nu afsluttede periode har han været Socialdemokraternes ordfører for fiskeri, fødevarer, dyrevelfærd og landbrug, og tidligere har han været ordfører for miljø og kommuner. 

Desuden har Simon Kollerup siden sidste år været i bestyrelsen for Kokkelandsholdet.

Ministerholdet fra Socialdemokratiets nye etpartiregering bliver præsenteret dagen efter, at det parlamentariske grundlag bag den nye regering i går præsentere sin aftale. 

Aftalen rummer blandt andet et mål om at nedbringe Danmarks CO2-udslip med 70 pct. i forhold til 1990-niveauet i 2030, hvilket bliver taget vel imod af brancheorganisationerne Danske Rederier og Danske Maritime. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094