23948sdkhjf

Ihærdig katamaran-ejer vil afprøve ny rute til Ærø

Hans Froholdt, der sidste sommer opgav at sejle Aarhus-Samsø med 'Issehoved' vil nu forsøge sig med Svendborg-Ærøskøbing

En ny sommerforbindelse mellem Svendborg og Ærøskøbing kan være på vej fra Hans Froholdt, der igennem rederiet Sundbusserne er indehaver af katamaranen 'Lea Elizabeth'.

Det skriver Fyens.dk.

Katamaranen har ad flere omgange og med begrænset succes været indsat mellem Aarhus og Samsø som 'Issehoved'. Men nu er turen altså kommet til indehaverens hjemegn.

- Jeg bor i Svendborg og er opvokset  Fejø, så jeg har en helt naturlig interesse for øer og ø-liv. Jeg har i flere år tænkt, at det kunne være fint med en hurtigfærge til Ærø, og nu har jeg så rettet henvendelse til Ærø Kommune for at høre, hvad de siger til den idé, siger Hans Froholdt til Fyens.dk og understreger, at der stadig er lang vej til, at planerne kan blive en realitet.

Der har dog allerede været et møde mellem Froholdt og Ærøs transportdirektør Keld Møller, turist- og erhvervsdirektør Chris Hammeken, havnefoged Christian Ørndrup og kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg, fremgår det ifølge Fyens af sagsfremstillingen til kommunalbestyrelsen. 

Heraf fremgår det også, at kommunaldirektionen anbefaler et ja til ruten. 

Overfartstiden forventes at være 45 minutter. Det er en halv time mindre end den nuværende rute, og samme tid som den kommende 'Ærøexpressen' forventes at klare turen på. 

Læs også: Ærøexpressens skrog er ankommet til Hvide Sande

'Lea Elizabeth' er bygget i Norge i 1991. Den oprindelige servicefart på 26 knob blev i forbindelse med omregistreringen fra norsk til dansk flag droslet ned til 20 knob. Passagerkapaciteten er på 98, og dertil et større antal cykler.

Som Søfart tidligere har beskrevet, har 'Issehoved' levet en omtumlet tilværelse, siden Samsø-Aarhus Expressen i foråret 2017 kastede håndklædet i ringen. Først røg katamaranen tilbage til Faaborg Værft, hvor den var blevet modificeret for ca. en mio. kroner op til indsættelsen på Sælvig-Aarhus. 

Dernæst blev den solgt til selskabet bag Sundbusserne, der luftede tanker om at indsætte den i Øresund. Sidste år sejlede den i en kort periode på Færøerne, inden den igen blev indsat på Aarhus-Samsø – hvorefter den ene motor brød sammen. 

Læs også: Samsø-færge har motorproblemer: Aflyser sejlads i en uge

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109