23948sdkhjf

Voldsomt dyk i Esvagts overskud

Et svagt marked i 2018 sender Esvagts overskud for året så tæt på 0, som man kan komme i runde tal

Trods en stigning i olieprisen og spirende optimisme i offshoresektoren måtte Esvagt se sit overskud for 2018 tage et voldsomt dyk.

Det fremgår af det nyligt offentliggjorte regnskab for rederiet. 

Imens omsætningen steg til 986 mio. kroner i 2018 fra 906 mio. kroner i 2017, faldt overskuddet på bundlinjen til 1 mio. kroner fra 43 mio. kroner året forinden. 

- Det var en smule under forventningen, men ledelsen betragter alligevel resultatet som rimeligt, de vanskelige markedsforhold taget i betragtning, skriver Esvagt i regnskabet. 

Det er særligt forholdene i den danske og norske del af offshoremarkedet, Esvagt beskriver som "negativt" med få nye aktiviteter. I Storbritannien så det en smule bedre ud i form af mere boreaktivitet, og Esvagt lykkedes da også med at sikre mere beskæftigelse til sin ERRV-flåde (Emergency Response and Rescue Vessel) og forøgede sin markedsandel i det britiske spotmarked. 

Offshore vind-markedet beskrives som tilfredsstillende med fortsat installation af havmøller i Nordsøen. 

For 2019 forventer Esvagt et resultat, der bliver en smule bedre end den ene million, det blev til i 2018. Det skyldes en formodning om, at det højere oliepris vil føre til højere aktivitet inden for olie og gas i områder med hårde vejrforhold som fx. vest for Shetlandsøerne eller i Barentshavet. 

Esvagt forventer også, at genopbygningen af Tyra-feltet på dansk sokkel vil give et øget behov for rederiets ERRV-flåde, og melder om, at offshore vind-markedet ser ud til at holde kadancen. 

I løbet af 2019 tog Esvagt levering af en ny ERRV, 'Esvagt Innovator', og en ny SOV, 'Esvagt Dana'. Nybygningsprogrammet består nu af fire SOV'ere til levering i 2019, 2020 og 2021. De kommer alle fire direkte ind på lange kontrakter med MHI Vestas.

Læs mere: Esvagt ser nye muligheder i Barentshavet

Esvagt A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 985,7 905,5
Resultat af primær drift 95,0 114,6
Resultat før skat 1,3 39,3
Årets resultat 1,0 43,2
Egenkapital 1.740,4 1.756,7
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.945