23948sdkhjf

Læring til hoved og hænder: En dag på Søfartsskole

På Svendborg Søfartsskole kan du tage uddannelsen som skibsassistent - et 20 ugers kursus, der tager dig igennem det helt essentielle. Den efterfølgende status som ubefaren skibsassistent åbner verdenshavene og de videre uddannelsesmuligheder
Kling - kling... Kling - kling. .. Kling - kling... Kling - kling...

Fire dobbeltslag på klokken markerer, at vagten begynder.

Vi befinder os foran hovedindgangen til Svendborg Søfartsskole, hvor den gamle tradition med at slå glas holdes i hævd. Her samles skolens elever hver morgen til netop dét - og for at hejse flaget.

Herfra kan man skue ud over hele byen og ikke mindst havnen, der tager sig søvnig ud denne forårsmorgen.

Skolens kristne islæt
Herefter stimler alle mand ned i messen, hvor dagen synges ind med salmen ’Vågn op og slå på dine strenge’ fra Sømandssangbogen. Der mumles med fra forskellige hjørner af den store spisesal, men det er tydeligt, at kendskabet til netop denne salme er sparsomt.

Forstander Jens Frederiksen tager ordet, og han fortæller en historie om larven, der får vinger og gerne vil fortælle sine venner om det, men ikke kan komme ned i vandet til dem. Historien er fra en bog, der forklarer døden for børn.

Og så er det tid til Fadervor. Ligesom med salmen mumles der med i begrænset omfang.

Morgenritualet understreger skolens kristne fundament, men herfra træder troen i baggrunden og viger pladsen for læring.

Victor Gredal, 21 år
- Min drøm er at blive kaptajn på et Triple E-skib hos Mærsk, siger Victor og tilføjer:
- Aim for the stars!

Han viser stolt sine midtvejskarakterer frem og fortæller, at han skal til samtale hos Mærsk om en time.

Hans smil og glæde er ikke til at tage fejl af. Han er spændt på, om dagens samtale kan kaste en praktikplads hos Mærsk af sig, hvilket vil bringe ham et skridt nærmere kaptajn-drømmen.



Knob og kædesurringer
Denne tirsdags undervisning starter med praktisk sømandskab i riggerummet, hvor der skal arbejdes på knob, surringer og meget andet.

Instruktøren Kenneth Kreiberg, der blot kaldes Kreiberg, er garant for en løs og humoristisk tone. Det smitter af på eleverne, men går ikke ud over respekten for ham.

Han viser, hvordan en kædesurring skal fastgøres for at kunne sikre, at forskellige genstande på et skibsdæk ikke ligger og skøjter rundt. Herefter kastes så eleverne ud i det, og Benjamin er første mand.

Opgaven løses i fin stil, hvorefter han hjælper sin klassekammerat, Mads. Og det er et helt essentielt princip i Kreibergs undervisning: Man hjælper hinanden. Når man selv har løst en opgave, hjælper man næste mand.

- Det er det, der er så smart ved sidemandsoplæring: Ud over at få anerkendelse for at bruge et flot ord, så slipper jeg også for at lave noget, griner instruktøren.

Kristoffer Krog, 20 år
- Jeg vil egentlig gerne være navigatør, men synes bare, at maskinlære er pisse spændende, siger Kristoffer, der er glad for, at skibsassistent-uddannelsen er kogt ned til det helt essentielle. De helt nødvendige ting, man har brug for at vide og kunne på havet.

Interessen for det maritime har han ikke fra fremmede:

- Min far boede deroppe, da han gik her i ’79, siger han og peger op på et vindue over skolens hovedindgang.



Kræver stærke arme
Mens kædesurringen går på tur blandt eleverne, sætter Kreiberg gang i ’bådsmandsstolen’, der bruges til vedligehold på skibe.

Først skal den laves på den rette måde, blandt andet ved hjælp af pælestik, og sidenhen skal eleverne lære at benytte den. Det kræver styrke, da man ved armkraft skal trække sig selv op i et tov. Flere bliver røde i hovedet af anstrengelserne, og enkelte må give op.

Mads er tydeligt presset, men han er stædig og insisterer på at lykkes. Han holder sig fast med højre arm, mens knobet bindes med venstre. Han pruster. Skifter arm. Pruster igen. Og endelig: Mission completed! Og så er det tid til at hjælpe den næste i rækken, norske Sture.

Det virker basalt, men Kreiberg forklarer, hvordan man skal holde fast i tovet. Kort efter må Benjamin sande, at han alligevel ikke fik hørt ordentlig efter. Han ender nemlig med at blive genstand for morskab for hele holdet - ham selv inklusiv -, da han tager sig en gyngetur i bådsmandsstolen, men falder bagover.

René Andersen, 18 år

Hvad er din fremtidsdrøm?

- Det er at blive sætteskipper, for det giver mange muligheder både på små coastere og store containerskibe.

Hvorfra stammer den maritime interesse?

- Jeg kommer fra Grønland, så det ligger nok lidt i blodet. Min onkel er maskinmester, og min far arbejder med offshore som vindmølletekniker.

Hvad er det bedste ved at gå på Svendborg Søfartsskole?

- Kammeratskabet er det fedeste. Jeg har lige været syg i en uge, og så kommer alle hen og spørger, om man har det ok og sådan.



Sikkerhed til søs
Efter en pause er det tid til at lære om sikkerhed til søs.

Mens eleverne venter på Anne Sophie Brygger Suurballe, der er ny instruktør på Svendborg Søfartsskole, slås tiden ihjel med et spil bordtennis, inden de finder pladserne i undervisningslokalet.

Snakken falder hurtigt på den midtvejsprøve, eleverne for kort tid siden har fået svar på. Flere har haft problemer med et par spørgsmål omkring positionsbestemmelse- og opmåling af afstand på et søkort.

Anne Sophie gennemgår prøven, hvorefter den står på lys, lanterner og fareafmærkninger.

Rundt om på bordene ligger bogen Søfartens ABC, og den bruges flittigt som opslagsværk, når de mange bøjer skal genkendes fra hinanden. Det lader til at være bogen, for det var også i denne, man kunne slå knob, surringer og meget andet op.

RIIIIIIIIING! Klokken ringer, timen er slut, og det er tid til frokost.

Simon Jensen, 19 år
Simon blev smidt ud af Folkeskolen og har derefter gået på produktionsskole. Nu tager han skibsassistent-uddannelsen for at forfølge drømmen om et liv til søs.

- Jeg drømmer om at blive kaptajn, siger han.

De mere kortsigtede planer for tiden efter den igangværende uddannelse er også veldefinerede:

- Måske vil jeg prøve noget HF på et tidspunkt, men først vil jeg gerne ud og sejle. Jeg vil gerne til England eller Skotland og arbejde på offshore-fartøjer hos Esvagt.



Ansvar på omgang
I messen er der linet op med farsbrød, ovnkartofler og rødbedesalat. Som en flok sultne løveunger fortæres maden på rekordfart, så der er så meget tid som mulig til at lade op, inden næste time begynder.

Men for nogle få udebliver pausen. For hver dag er fire elever udpeget til at rydde op efter dagens måltider, og i dag er ingen undtagelse.

Selvom tjansen er ønskværdig for de færreste, udføres opgaverne med et smil. Og det handler om meget mere end at få vasket op. Det peger nemlig ind i livet til søs, hvor rutiner, ansvar og samarbejde ikke er noget, der kan diskuteres.

Sture Kaspersen, 33 år

Hvorfor er du taget på søfartsskole i Danmark?

- Norge er ikke en søfartsnation længere, og man skal jo lære af de bedste. Derfor tog jeg til Danmark.

Hvorfra stammer interessen for det maritime?

- Jeg har sejlet en del med sejlbåde, og så har jeg været medlem i det norske redningsselskab.

Hvad er fremtidsdrømmen?

- Jeg satser på at ende som navigatør, men jeg ved ikke hvor. Jeg håber på Esvagt, der også sejler i Norge. De arbejder med sikkerhed, og det interesserer mig også. Og så ser det godt ud på CV’et, at man har sejlet med Esvagt.



Hvordan virker en motor?
Klokken er 12:30, og det er tid til maskinlære.

- Vi løber midtvejsprøven igennem, og så fortsætter vi med nogle pumper bagefter, siger instruktør Marcel Schaap, der er maskinmester og har sejlet med Mærsk. Hans maritime tilknytning kommer tydeligt til syne; han har et kompas tatoveret på den ene hånd.

Foran ham er to borde fyldt med forskellige ventiler, pumper og andre motordele. De bruges aktivt i undervisningen, så eleverne selv kan føle og kigge, og så de får en bedre fornemmelse af, hvordan den illustration af en given pumpe, der gennemgås på tavlen, tager sig ud i virkeligheden. Samtidig giver det en bedre forståelse af præcis, hvordan den virker.

Ved det bagerste bord i klassen sidder 20-årige Kristoffer. Han er tydeligt engageret og kan svare på langt det meste. Så meget, at Marcel Shaap med et smil på læben til slut må bede ham om at tie stille så andre kan komme til orde.

- Jeg vil egentlig gerne være navigatør, men synes bare maskinlære er pisse spændende, fortæller Kristoffer efterfølgende.

Mikkel Dansted, 27 år
Mikkel har en række uafsluttede uddannelser bag sig. Blandt andet har han læst til dyrepasser og pædagog, men nu er det udsigten til et liv til søs, der trækker.

- Det er friheden og arbejdstiden, der trækker, siger han med henvisning til, at man kan have flere uger til søs, hvorefter man har fri i flere uger.
- Jeg har ikke lyst til sådan et ’ni til fem’-job.

Derudover har Mikkel forsøgt at gøre sig tanker om, hvordan det er at være isoleret til søs i perioder.

- Man skal kunne fungere med dem, man er ude sammen med, siger han og fortæller, at han tror, at skibsbesætninger er gode til at rumme hinanden og tage godt imod nye besætningsmedlemmer.

- Man har lidt en familie ude og én hjemme.



Hjælp, det brænder!
Samme Kristoffer er også placeret på bagrækken i dagens sidste modul, brandlære.

Han er en af de elever, der spændt ser frem mod et tre-dages kursus i brandslukning. Men først skal den grundlæggende viden på plads.

Derfor har instruktør Kenneth Klingenberg tænkt sig at gennemgå brandklasserne.

Klasse A til F køres igennem, mens Klingenberg krydrer med historier om eksploderende coastere, en særling fra sin hjemstavn og en flamberingsbrand, hans datter var været vidne til. Blandt andet. For Klingenberg kan tydeligvis mange historier, og eleverne kan tydeligvis godt lide dem.

Solen skinner, og vi har fri
Ved 16-tiden er undervisningen slut, og eleverne er fri til at gøre, hvad de vil.

Nogle stykker planlægger at spille en omgang fodbold i solen, mens andre hænger ud i den fælles opholdstue. Sture og René laver lektier, og Simon stikker i Føtex efter cigaretter.

Skolen har forskellige faciliteter til fri afbenyttelse: Biograf, bordtennis, billard. Men også et par joller liggende i havnen, og dem kan man låne, hvis blot man overholder nogle få regler.

Dertil kommer, at der er ansat en såkaldt velfærdsmedarbejder, der arrangerer forskellige ting. Det kan være et foredrag, en omgang paintball eller en trampolintur.

Flere af eleverne beretter desuden om de byture, weekenderne byder på. Stamværtshuset hedder Ørkild og ligger under fem minutters gang fra skolen. Her kan man falde i snak med byens fiskere, drikke sig helt eller halvt i hegnet eller blot få sig en smøg og et slag billard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125