23948sdkhjf

Efter delvis hævning: 'Helge Ingstad' skal flyttes

Den norske fregat 'Helge Ingstad' er nu kommet delvist over vand og skal flyttes 15 sømil.

Mere end tre måneder efter, at den norske fregat 'Helge Ingstad' forliste efter en kollision med aframax-skibet 'Sola TS', er vraget nu kommet delvist op over overfladen.

Det skete i løbet af dagen i går. Det møjsommelige arbejdet med at hæve havaristen er dog hele vejen igennem blevet besværliggjort af omskifteligt vejr. Selve hævningen er sket ved hjælp af de to flydekraner 'Rambiz' og 'Gulliver', der med hver to kraner skal løfte helt synkront.

Det er kun muligt i stille vejr, og med mere storm på vej er det blevet besluttet at flytte 'Helge Ingstad' til Hanøytangen 15 sømil sydøst for det sted, hvor fregatten sank. Det skriver det norske forsvar i dag i en opdatering

Flytningen kommer til at foregå ved, at de to flydekraner og 'Helge Ingstad' bliver koblet sammen til én samlet enhed. Herefter vil slæbebåde trække enheden med meget lav hastighed. Turen forventes at tage op til 24 timer. 

Tidligere i dag gik mandskab ombord på fregatten for at starte arbejdet med at tømme den for vand. Det er nødvendigt at åbne døre og skotter for at få pumpet tilstrækkeligt vand ud, og samtidig er mandskabet forsynet med kameraer til at dokumentere, hvordan det ser ud ombord.

Se flere billeder fra hævning i galleriet.

Læs mere: Dansk ekspert om 'Helge Ingstad'-fejl: Børnelærdom for skibsingeniører

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095