23948sdkhjf

Stena Bulk-tankskib fanget i US-sanktion

USA's sanktioner mod Venezuela har nu ført til, at flere tankskibe med råolie fra Venezuela ligger stille i Den Mexicanske Golf. 

Ifølge Lloyd's List er Stena Bulks 'Sonangol Cazenga' blandt de berørte skibe. Den 2017-byggede suezmax lastede angiveligt ved Puerto Jose-terminalen i Venezuela den 20. januar og satte kursen mod USA. Indtil sanktionerne trådte i kraft for nylig importerede USA i omegnen af 500.000 tønder råolie fra Venezuela om dagen. 

'Sonangol Cazenga' sejlede med normal hastighed, indtil den standsede midt i Den Mexicanske Golf den 31. januar. Der har den ligget siden. 

Som Søfart tidligere har skrevet, er der en chance for, at sanktionerne, som er rettet mod det venezuelanske olieselskab PDVSA, kan føre til højere spotrater i tank. Både USA og Venezuela skal finde alternativer til handlen, hvilket med stor sandsynlighed vil betyde længere rejser. 

'Sonangol Cazenga' er 274 meter langt og har en kapacitet på 157.000 t.dv.

Læs mere: Sanktioner mod Venezuela kan booste tank-rater

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172