23948sdkhjf

Svitzer ansætter nye regionale chefer

To nye cluster managers har fundet vej til Svitzer i Europa, oplyser bugserrederiet i en pressemeddelelse.

Der er tale om Fred Jeeninga, der nu har fået titlen cluster managing director i det kontinentale Europa (Belgien, Holland og Georgien), imens Maurice McKeating er ny cluster managing director for regionen UK South.

Fred Jeeninga kommer med små 20 års maritim erfaring i bagagen. Han har været i Svitzer siden 2009, og har senest haft titlen operations manager hos Svitzer Americas.

- Jeg er ydmyg og på samme tid begejstret for at skulle lede et af vores mere diverse clustre. For ikke at nævne det at flytte tilbage til mit hjemland, Holland, siger han i en pressemeddelelse.

Maurice McKeating har næsten 30 års international erfaring, hvoraf hovedparten har været i ledende stillinger. Han er født i Storbritannien, og har boet i Sri Lanka, Singapore, Bangladesh og Fillippinerne, før han flyttede tilbage til Storbritannien. Han kommer fra et job som cluster-chef for UK, Irland og Middelhavet hos APL. 

- Denne rolle vil helt sikkert tvinge mig til at gøre brug af og udvikle min store maritime erfaring. Jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med vores imponerende teams på lands og til vands, siger han i pressemeddelelsen.

Læs også: Maersk Supply henter ny CFO hos Svitzer

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11