23948sdkhjf

Medie: Maersk Drilling på børsen i foråret

Mærsk-aktionærer bliver tildelt aktier i Maersk Drilling efter generalforsamling, skriver Berlingske

Maersk Drilling vil blive børsnoteret umiddelbart efter generalforsamlingen i A.P. Møller-Mærsk, som bliver afholdt 2. april. 

Det skriver Berlingske på baggrund af anonyme kilder. 

Kilderne oplyser til mediet, at der nu er fundet en løsning på de fleste udfordringer. Børsnoteringen skal til godkendelse på generalforsamlingen, men eftersom Mærsk-familien sidder på mere end halvdelen af aktierne, er der tale om en formalitet. 

Efter generalforsamlingen vil aktionærerne i A.P. Møller-Mærsk blive tildelt aktier i Maersk Drilling svarende til deres andel i det snart tidligere moderselskab, og derefter kan de handles. Dermed burde værdien af aktier i Maersk Drilling modsvare det tab i værdi, som A.P. Møller-Mærsk lider som følge af, at boreforretningen bliver solgt fra. 

- Hvis de får lavet det rigtigt, bør det være et nulsumsspil for aktionærerne. Summen af aktierne har den samme værdi, som de havde før, og den eneste forskel er, at man kan tage stilling til, om man vil eje Maersk Driling, siger Morten Imsgard, analytiker Sydbank, til Berlingske.

Maersk Drilling har en estimeret værdi på omkring 30 mia. kroner. 

Læs også: 'Maersk Integrator' får kontrakt med ny alliance

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109