23948sdkhjf

Danmark i maritim samarbejdsaftale med Indien

Erhvervministeriet og Indiens ministerium for søfart har indgået en maritim samarbejdsaftale, der skal styrke de to landes samarbejde inden for den maritime sektor.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse 18. januar 2019.

Indgåelsen af aftalen understreger ifølge ministeriet de to landes gensidige engagement og interesse i at samarbejde om at sikre gode vilkår for den maritime sektor.

- Indien er en stor vækstøkonomi, der spiller en central rolle i den globale maritime sektor. Det gør Indien til en vigtig partner for Danmark og hele den danske maritime industri. Jeg glæder mig derfor over, at vi nu har indgået en aftale med Indien om at styrke vores maritime samarbejde, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov i meddelelsen.

Danmark og Indiens samarbejde på det maritime område vil bl.a. fokusere på øget dialog og styrket samarbejde om havnestatskontrol, digitalisering, grøn teknologi og maritime kompetencer med henblik på fremme af kvalitetsskibsfart.

Indgåelsen af den maritime samarbejdsaftale følger op på det første møde i den fælles maritime arbejdsgruppe mellem Danmark og Indien, som blev afholdt i maj 2018 i Danmark.

Samarbejdsaftalen er indgået i forbindelse med statsministerens besøg i Indien.

Læs også: ABB debuterer med automation i Indien

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11