23948sdkhjf

Tidligere Smit-direktør om 'MSC Zoe': Vind burde ikke være problem

Den kraftige blæst, der var medvirkende til at sende 281 containere fra det ultra store containerskib 'MSC Zoe' i havet ud for Holland den 2. januar i år, ville måske nok være et problem for en coaster. Men det burde ikke være noget af betydning for et skib af 'MSC Zoe's størrelse. 

Sådan lyder det fra Tak Klaas Reinigert, der tidligere har været adm. direktør for bjergningsrederiet Smit, og som nu bor på en af de Vadehavs-øer, der er ramt af forurening fra de mange containere, der faldt over bord. 

Over for The Loadstar stiller han spørgsmåltegn ved, hvordan containerne var blevet fastsurret på skibet, ligesom han mener, at man bør efterforske skibets hastighed på tidspunktet for havariet.

Som Søfart tidligere har skrevet, har MSC flere gange understreget, at rederiet har i sinde at betale de fulde omkostninger for oprydningen, og at hver af de mange containere skal findes. 

Indtil videre er over 20 containere drevet i land på strande i den tyske og hollandske del af Vadehavet.

Læs også: MSC: Vi vil finde samtlige containere og betale oprydning

Læs mere om: MSC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11