23948sdkhjf

Pirater frigiver søfolk fra Mærsk-chartret skib

11 besætningsmedlemmer, som blev kidnappet fra containerskibet 'Pomerenia Sky' ud for Nigeria i oktober, er nu i sikkerhed
Alle kidnappede besætningsmedlemmer fra containerskibet 'Pomerenia Sky', som blev kapret ud for Nigeria den 27. oktober, er nu løsladt og i sikkerhed. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De 11 besætningsmedlemmer, heraf otte polakker, vil nu blive genforenet med deres familie, oplyser Polens udenrigsministerium i en udtalelse.

- Vi vil gerne takke rederiet, dets samarbejdspartnere og rådgivere for deres professionelle håndtering af denne vanskelige sag. Vi takker også de nigerianske myndigheder, hedder det i udtalelsen.

Piraterne angreb det 2500 TEU store 'Pomerenia Sky', som var chartret af Maersk Line, men under management hos Midocean (IOM), da skibet var på vej mod den nigerianske havn Onne.

'Pomerenia Sky' er bygget i 2007 på Yangzijiang-værftet i China. Skibet er registreret i det Liberianske skibsregister.

Gidseltagninger er hyppige i Nigeria og i Guineabugten. Ifølge Polens udenrigsministerium var det femte gang, polakker er blevet kidnappet i området siden 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141