23948sdkhjf

Christiansøfarten vinder sejlads til Christiansø

Forsvarsministeriet har indgået en ny fem-årig kontrakt med Christiansøfarten om at sejle indbyggere, turister og gods til og fra Danmarks østligst beliggende øer

Christiansøfarten har underskrevet en ny kontrakt om at stå for den samfundsbegrundede færgesejlads mellem Bornholm og Christiansø i perioden 2020–2024 med mulighed for forlængelse i op til tre år.

I en pressemeddelelse oplyser Forsvarsministeriet, at man er meget tilfreds med aftalen, som sikrer fortsat sejlads mellem Bornholm og Christiansø. Ruten har netop været i udbud.

Christiansøfartens ejere, Peter Stange Jensen og Jens Hede Madsen, siger i pressemeddelelsen:

Vi er meget glade for at have indgået ny kontrakt på sejladsen til Christiansø. Tilskuddet fra Forsvarsministeriet gør, at vi kan sejle hele året med såvel passagerer som gods.

Der bor ca. 90 voksne og børn på Christiansø, der er en del af øgruppen Ertholmene. Cirka 40.000 turister besøger hvert år øerne, hvoraf halvdelen kommer i sommermånederne.

Forsvarsministeriet er ansvarlig for øens administration, der forestår øens daglige virke lige fra renovering af fredede bygninger og vedligeholdelse af arealer til drift af øens elværk, vandværk, fjernvarmeværk, havnen, tjenestefartøj, museum, læge, kirke og skole.

Læs mere: Betjening af Christiansø i udbud

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111