23948sdkhjf

Hærværk indstiller færgen 'Bitten Clausen'

Selv nødraketterne blev snuppet, da 'Bitten Clausen' natten til søndag blev udsat for hærværk

Færgen 'Bitten Clausen', der sejler mellem Ballesbro i Jylland og Hardeshøj på Nordals, er indstillet på grund af omfattende hærværk.

Det skriver TV Syd

Færgen har ligget stille siden søndag morgen. Her kunne personalet konstatere, at ukendte gerningsmænd har stjålet alt af værdi. Selv nødraketterne er væk. 

- De har først smadret en rude for at komme ind og har så forsøgt at komme videre til næste rum ved at slå væggen i stykker. Da de ikke kunne det, smadrede de det næste vindue. Men kom så til et toilet. Så smadrede de endnu et vindue og et til og kom til sidst til mandskabsrummet, hvor de har gennemrodet alt, fortæller overfartsleder ved Nordalsfærgen Søren Nielsen til TV Syd.

Inden gerningsmændende forlod den 2001-byggede færge, tømte de pulverslukkere ud over lokalerne. Måske for at skjule spor efter sig. Søren Nielsen mener, at der er tale om mere end bare drengestreger. 

- Det er for voldsomt. Alt er blevet rodet igennem. Alt. Jeg tror, at det var tyve, siger han til TV Syd.

Forhåbningen er at have 'Bitten Clausen' tilbage i drift i løbet af eftermiddagen i dag. 

Dobbeltenderen har plads til ca. 30 biler og 147 passagerer ved en besætning på tre mand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11