23948sdkhjf

Rekruttering af shippingelever sikret

UDDANNELSE: Skibsmæglerforeningen sikrer shippingbranchens fortsatte mulighed for optag af gymnasialt uddannede på 2 års praktikaftaler

Regeringen er sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti enige om en række nye initiativer, som tilsammen skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den.

Som en del af denne nye EUD aftale fremgår det, at dispensationen for optagelse af gymnasialt uddannede på to års praktikaftaler, er forlænget med tre år til 1. august 2023, da den ellers udløb 1. august 2020.

Dette er bl.a. et resultat af Skibsmæglerforeningens tætte parløb med Danske Speditører og vores dialog med et bredt politisk landskab, der lyttede til, at vi i modsat fald stod foran en disruption af vore fødekilder til morgendagens uddannelse af skibsmæglere og shippingpersoner.

Det skriver Danmarks Skibsmæglerforening i en pressemeddelelse.

- Vi kan konstatere at vores rekrutteringsgrundlag primært kommer fra gymnasialt uddannede, og at de EUX-uddannede endnu ikke har været nok i antal, og derved har shippingbranchen hidtil ikke kunnet finde nok egnede kandidater til stillingerne som shippingelever blandt de EUX uddannede, udtaler Jesper Sebbelin, Direktør i Danmarks Skibsmæglerforening, konstaterer:

- Vi håber at den nye brede politiske aftale styrker EUX uddannelserne således vi kan se et optag af kandidater, der kan matche kravene til at blive skibsmægler og shippingperson.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219