23948sdkhjf

42-årig bliver første havnechef i Strandby Havn

Strandby Havn har ansat 42-årige Christian Heidemann Andersen i en nyoprettet stilling som havnechef

Fiskeriet i Strandby Havn har bestilt nye og større fiskefartøjer, og virksomhederne på havnen investerer også i fremtiden.

For at kunne udvikle sig sammen med erhvervslivet har Strandby Fiskerihavn S/I ansat 42-årige Christian Heidemann Andersen i en nyoprettet stilling som havnechef.

Det oplyser havnen i en pressemeddelelse. 

Christian Heidemann Andersen er bosiddende i Hjørring, har en baggrund som ingeniør og kommer fra en stilling som projektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse.

- Vi har valgt Christian med afsæt i hans byggetekniske baggrund, og fordi vi tror på, at han fremadrettet er den helt rigtige til at drive og udvikle havnen som vækstplatform. Hans primære opgave bliver at sætte sig i spidsen for havnens udvikling, så vi udvikler os med og for erhvervet, så vi skaber de optimale rammer for vækst. Vi føler samtidig, at han har den lokalforståelse, der skal til, for at kunne bestride sådan et job, siger Claus Hjørne Pedersen, bestyrelsesformand i Strandby Fiskerihavn I/S, i meddelelsen.

Christian Heidemann starter i jobbet den 1. november. Han skal stå for den strategiske udvikling i samarbejde med bestyrelsen og den daglige kontakt med havnes brugere og interessenter.

- Jeg ser frem til et positivt samarbejde dels med bestyrelsen og navnlig med havnens kunder. Jeg skal i gang med et strategiarbejde, hvor jeg i den forbindelse vil besøge samtlige af havnens kunder. Her skal jeg finde ind til, hvilken service vi skal levere, for at det er attraktivt for kunderne at være på havnen, og hvordan vi bedst muligt understøtter deres vækst til gavn for hele Strandby, siger Christian Heidemann Andersen og fortsætter:

- Jeg har altid været tiltrukket af østkysten og synes, der er en helt særlig atmosfære i Strandby Havn. By og havn hænger tæt sammen, og jeg vil se frem til at tage del i helheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094