23948sdkhjf

Bornholmsk redaktør nægter at kalde øens nye rederi for Bornholmslinjen

Molslinjen skal gøre sig fortjent til navnet Bornholmslinjen, lyder det fra redaktør på Bornholms Tidende

Med virkning fra i går vil mediet Bornholms Tidende ikke længere omtale Bornholmslinjen som Bornholmslinjen, men i stedet som Molslinjen. 

– Som jeg tidligere har skrevet på lederplads, så skal Molslinjen oppe sig og vise sig som bornholmernes rederi. Navnet skal de gøre sig fortjent til. Lige nu er de bare Molslinjen, der driver noget sejlads i Østersøen, siger chefredaktør Søren Christensen i en artikel i sit eget medie.

Bornholmslinjen har fået en hård modtagelse blandt store dele af den bornholmske befolkning, siden rederiet overtog færgebetjeningen af øen den første september i år. Ifølge Søren Christensen er det blandt andet uigennemsigtige billetpriser, gebyrer, dårlige vilkår for pendlerne og "et hav af aflysninger", der ligger bag kritikken af rederiet.

Senest kom Bornholmslinjen på kollisionskurs med bornholmerne, da det tidligere i denne uge var nødvendigt at aflyse alle afgange med hurtigfærgen mellem Rønne og Ystad på grund af vejret.

'Povl Anker' blev indsat, men da fire andre færger ikke kunne forlade Ystad på grund af kraftig blæst, var der ikke plads til, at 'Povl Anker' kunne lægge til. Derfor sejlede den gamle reservefærge til Køge med afgang kl. 15.00. I en pressemeddelelse skrev Bornholmslinjen således:

- Det er langt fra optimalt, men på den måde skaber vi da trods alt en forbindelse til og fra Bornholm til dem, som meget gerne vil afsted.

Det er formuleringen "til dem, som meget gerne vil afsted," der er faldet mange for brystet, heriblandt Bornholms Tidendes chefredaktør.

- Færgeoverfarten er vores livsnerve. Vi vil ikke "meget gerne afsted". Vi skal afsted og hjem igen. Til møder, på arbejdet, til lægen, på forretningsrejser, på Rigshospitalet. Færgeoverfarten er vores motorvej, siger Søren Christensen og spørger retorisk, om Molslinjen da overhovedet ikke ved, hvad de har med at gøre.

- Indtil det nye rederi viser sig værdigt til det nye navn, forbliver det at være: Molslinjen, siger Søren Christensen.

Læs også: Chefredaktør i hårdt angreb på Molslinjen - politikere bakker rederiet op

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095