23948sdkhjf

Erfaren shippingmand tilbage til DK som ny CEO for Lauritzen Bulkers

56-årige Niels Josefsen er ny CEO for Lauritzen Bulkers, hvor han overtager efter Thomas Wøidemann.

Niels Josefsen kommer fra en stilling som executive vice president hos rederiet Torvald Klaveness i Oslo. Han har haft en længere karriere hos A.P. Møller-Mærsk, hvor han begyndte sin karriere i 1989 og sluttede i 2002 som general manager hos Maersk Bulk i Kina.

- Niels Josefsen kommer til Lauritzen Bulkers med stor erfaring fra mere end 30 år i tørlast-segmentet. Disse erfaringer bliver værdifulde i hans nye stilling for CEO i Lauritzen Bulkers, lyder det i en udtalelse fra Mads P. Zacho, CEO For rederiet J. Lauritzen.

Niels Josefsen tiltræder 1. december 2018.

Thomas Wøidemann, som har titel af Chief Operationg Officer, skal i fremtiden stå i spidsen for gasrederiet Lauritzen Kosan. Han har siden marts 2017 været ansvarlig for de kommercielle og operationelle aktiviteter hos både Lauritzen Bulkers og Lauritzen Kosan.

- Thomas har gjort det fremragende som manden i spidsen for begge forretningsområder i løbet af de seneste 20 måneder, og han har spillet en nøglerolle i den nye strategiske retning for vores tørlastaktiviteter. Nu ser vi frem til at gøre brug af hans talenter hos Lauritzen Kosan, lyder det fra Mads P. Zacho.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.688